Brøndby-boss: Ikke faste nok i kødet
Brøndby tog til Farum for at spille modigt, men de åbnede bagtil, og det udnyttede et effektivt FCN-mandskab.

Brøndby kom med stort spillemod, da de skulle forsøge at fortsætte sejrstimen i Superligaen i kampen mod FC Nordsjælland.
Tigrene skulle dog vise sig at bide fra sig med uhyre effektivitet foran kassen.
Brøndbys cheftræner Thomas Nørgaard erkender, at de mødte en veloplagt modstander i dag, men tager alligevel positive elementer med fra kampen.
- Den måde vi bliver straffet på heroppe i dag, det er ikke første gang, jeg prøver det. Men alt det, der ligger imellem de gange, hvor vi bliver straffet, det er med afstand det bedste, jeg har stået med et hold heroppe, udtaler cheftræneren til Viaplay efter kampen.
Brøndby kom ind til opgøret med fire sejre i bagagen, som har sent klubben fra Vestegnen op i toppen af Superligaen. Cheftræneren peger på, at trods den positive udvikling, skal man ikke blive fartblind, især ikke når man møder et velspillende FCN-mandskab.

- Lige nu og her, så er vi et sted, hvor tingene tager tid. Vi er nået langt, men vi vidste godt, at vi spiller mod et hold, som vi kun kan rose og kreditere for, at de er dygtige. Det synes vi også selv vi er, men vi er ikke så faste i kødet som de er i dag, tilføjer Thomas Nørgaard.
Det stod tilbage efter kampen, at selvom Brøndby var dominerende og fik sat sig tungt på spillet fra kampens start med flere muligheder, så blev vestegnsklubben aldrig rigtig farlige inde foran mål. Det et parameter i kampen, som cheftræneren erkender, at de bliver overmatchet på.
- Jeg ser nogle gange, hvor deres defensiv får blokeret nogle skud, gjort nogle ting, hvor vores offensiv kommer til kort. Og så kan man sige, at de har en individuel kvalitet. De er så hamrende dygtige til de gør, og har brugt så lang tid på det, lyder det fra Brøndby-bossen.
Det var en kamp, som var et topopgør værdigt, og den blev da også kronet med en kandidat til rundens mål. Det kan du læse mere om her:

FC Nordsjælland
Brøndby IF












