Deja-vu i AGF: Derfor står vi ikke med flere point Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Deja-vu i AGF: Derfor står vi ikke med flere point

Jakob Poulsen ærgrer sig over AGF’s mange indkasserede mål i sæsonindledningen.

Jakob Poulsen råber.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍Campo på Cepheus Park

- Bottom line for mig er, at rent defensivt der skal vi til at have lukket af. Det er altså svært at vinde fodboldkampe, hvis man indkasserer to mål hver kamp.

Sådan lød ordene blandt andet fra AGF-cheftræner Jakob Poulsen efter søndagens skuffelse mod Randers FC.

De danske mestre tabte med 2-1 til de kronjyske heste, og der tegner sig efterhånden et defensiv mønster, AGF skal komme ud af, siger AGF-bossen til Campo og den øvrige presse.

AGF-profil ikke i tvivl om rødt: Det gjorde virkelig ondt

- Mønsteret er, at det er nogle dumme mål, at de kommer lidt ud af ingenting, og at vi ikke er dygtige nok til at afværge dem. Man kan ikke sige, at det er omstillinger eller indlæg hver gang. Det er lidt en blandet landhandel, hvad det angår.

- Men det er for dårligt - ganske enkelt. Det er jo det, der har været vores problem her i starten af sæsonen. Vi har indkasseret for mange mål, og det er derfor, vi ikke står med flere point, siger Jakob Poulsen.

Ændringer i defensiven

AGF's defensiv har været udfordret i sæsonindledningen.

Bagkæden er da også en noget anden i dag end den, der vandt guld i seneste sæson, efter Felix Beijmos skifte til FC København og Henrik Dalsgaards karriestop.

Ni mål imod i fem kampe er facit, og de to ændringer samt Frederik Tingagers skade og Colin Röslers fravær i tidligere kampe har ikke hjulpet på situationen, fremhæver han.

- Selvfølgelig er det også et problem, at vi mangler en [Frederik] Tingager, og at vi har haft forskellige spillere ude med skade, eksempelvis så var Colin [Rösler] ikke med i en kamp. Så vi har skulle skifte meget rundt.

- Selvfølgelig er det en del af forklaringen, men jeg synes stadigvæk, at med det mandskab, vi sætter på banen uge for uge - eller flere gange i ugen - er dygtige nok til at gøre det bedre i de givne situationer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Jakob Poulsen råber.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Situationen skal dog ikke være en undskyldning.

- Selvfølgelig har relationerne noget at skulle have sagt, specielt i et forsvar. Ingen tvivl om det. Men jeg bliver stadigvæk nødt til at vende tilbage til, at vi har så store forventninger til hinanden, når vi ved, hvad vi kan præstere.

- Vi ved alle sammen også godt, at selvom vi skifter, så kan vi godt afværge mange af de her situationer stadigvæk. Jeg kommer ikke til at lægge den 100 procent derover, for jeg synes, vi bør have været dygtigere til at afværge situationerne, siger Poulsen.

AGF har blot tre point i sæsonens første tre kampe.

Læs Campos konklusion fra nederlaget til Randers her:

Det er farligt, AGF – nedlagt i overtal

Mest læste

Notifications

Notifikationer