BIF-direktør hylder midtbane-profilens nye adresse
Benjamin Tahirovic bliver udlejet til belgiske KRC Genk for resten sæsonen. En løsning som Brøndbys fodbolddirektør ser som en god særdeles god mulighed.

Det har længe været undervejs, at Benjamin Tahirovic skulle finde en ny adresse i denne sæson.
Nu står det klart, at den bosniske midtbane-profil skal tørne ud for belgiske KRC Genk.
Den 23-årige bosnier skifter til den belgiske klub på en lejeaftale for hele indeværende sæson og inkluderer en mulig købsoption.
Det har ikke været den succes i Brøndby, som man havde håbet på, og det håber Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge, at opholdet i Belgien kan ændre på.

- Benjamin kom til Brøndby med stor international erfaring og nogle spændende kvaliteter. Det er imidlertid ikke blevet til det ophold, som vi og Benjamin havde håbet på. Nu ser vi det som en god mulighed for ham at komme til et nyt miljø, hvor han kan få en anden hverdag og forhåbentlig kickstarte sin udvikling, lyder det fra fodbolddirektøren til Brøndbys egen hjemmeside.
Det er især destinationen i Belgien, som fodbolddirektøren er særligt begejstret for. Genk er en klub, som er kendt for deres udviklingsprogram og evne til at få det bedste ud af deres unge spillere.
- Vi er glade for, at vi sammen med Genk har fundet en løsning, som giver Benjamin mulighed for at få nye erfaringer og vise sine kvaliteter frem i en stærk belgisk klub. Genk har gode traditioner for at udvikle spillere, og vi tror på, at det kan blive et godt sted for Benjamin på nuværende tidspunkt i hans udvikling. Vi kommer selvfølgelig til at følge ham tæt og ønsker ham alt det bedste i Belgien, fortæller Julius Ohnesorge.
Tahirovic kom til Brøndby i vintertransfervinduet 2025 og står noteret for 49 optrædener. Læs mere om skiftet her:

Brøndby IF
KRC Genk












