Officielt: Midtbaneprofil forlader Brøndby Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Officielt: Midtbaneprofil forlader Brøndby

Vestegnsklubben sender Benjamin Tahirović til Genk

Benjamin Tahirovic er fortid i Brøndby
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Benjamin Tahirović er fortid i Brøndby IF.

De blågule bekræfter søndag aften, at man har udlejet midtbanespilleren fra Bosnien-Hercegovina til KRC Genk i Belgien.

Rygterne omkring et Brøndby-exit har ligget i luften det meste af sommeren, men nu er spekulationerne om Tahirović' fremtid afløst af en officiel melding.

Lejeaftalen gælder for hele indeværende sæson, og i aftalen er der inkluderet en købsoption.

Tahirović har ikke været i Thomas Nørgaards trup i indeværende sæson og var senest i kamp i starten af juli, da Bosnien-Hercegovina blev ekspederet ud af VM-slutrunden af USA. En turnering, hvor Tahirović i øvrigt spillede alle kampe for sit land.

Benjamin Tahirovic er fortid i Brøndby
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Med skiftet til Genk kan midtbanespilleren se frem til at blive trænet af Jess Thorup, der denne sommer vendte retur til den belgiske topklub.

Tahirović kom til Brøndby fra Ajax for halvandet år siden, og nåede i sin tid på Vestegnen at spille 49 kampe.

Der var angiveligt en lang række bejlere med interesse i Tahirović. Læs mere her:

Spansk og italiensk interesse for Tahirović


Mest læste

Notifications

Notifikationer