Medie: FCM og FCK vil hente AGF-stjerne
FC København og FC Midtjylland vil angiveligt slå kløerne i en af AGF’s store profiler.

Kan AGF ende med at miste en af klubbens største profiler til en Superliga-rival?
Ifølge Bold er både FC Midtjylland og FC København blandt flere klubber, der holder særdeles godt øje med Felix Beijmos nuværende situation.
Den svenske stjerne har kontraktudløb denne sommer, og indtil videre er parterne ikke blevet enige om at forlænge svenskerens ophold i AGF.
Der skulle ligeledes være stor interesse fra udenlandske klubber, der også vil forsøge at sikre Beijmos underskrift.
Tidligere på ugen fortalte AGF-svenskeren selv, at han går og overvejer fremtiden, hvor særligt udsigterne til Champions League-kvalifikation med AGF lokker ham.
- Det er selvfølgelig meget tiltrækkende. I og med at vi vandt (mesterskabet, red.) venter der Champions League-kvalifikation, og det er stort set sikkert, at vi skal spille et ligaspil i Europa.
- Jeg har prøvet det med Malmö, og det er noget, man som spiller virkelig sætter pris på. Det lokker, siger AGF-stjernen til Fotbollskanalen.

28-årige Felix Beijmo står noteret for 120 kampe for AGF, hvor det er blevet til ti mål og 15 oplæg.
Han kom til klubbem fra Malmö FF tilbage i 2023.
En af AGF's uventede helte kan muligvis ende med karantæne i den nye sæson.
Læs mere her:

AGF
FC København
FC Midtjylland












