Tantholdt stikker til FCM og FCK: – Man har grint af os Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tantholdt stikker til FCM og FCK: – Man har grint af os

TV 2-korrespondent og glødende AGF-fan Rasmus Tantholdt var i tophumør efter søndagens 6-2-sejr til AGF over Viborg FF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF er dansk mester, og spillerne og staben er så småt klar til at tage rundt i byen forbi blandt andet Tivoli Friheden og Tangkrogen.

Der bliver fest i Århus, for nogle til den lyse mandag morgen – og glæden brænder i store dele af byen hos de mange AGF-tilhængere.

Lykkelig for opturen

En af dem er TV 2's Mellemøsten-ekspert Rasmus Tantholdt, der lige netop har været på TV 2 Sport fra stadion i Vejlby.

Og han er lykkelig for den præstation, den århusianske hjerteklub har leveret, ligesom han mener, AGF søndag aften fik vist eksempelvis FC Midtjyllands Philip Billing og FCK-veteranen Thomas Delaney, hvem der er bedst til fodbold i Danmark, efter de to FC-klubbers profiler forud for torsdagens pokalfinale antydede, de samlet set var de stærkeste fodboldhold i landet.

Billing inden finale mod FCK: Superligaens to bedste hold

- Man har grint af os, man har lavet sjov med os. Galehus, ja. Men altså, siger Rasmus Tantholdt og beder med en håndbevægelse om, at munden nu bliver lynet til.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det her er en fodboldby som ingen andre, vil jeg have lov til at mene. Jeg er enormt stolt og kommer herfra. Det er mit anker.

- Der er noget, der er uforanderligt, og det er min fodboldklub. Det er stort, at de nu har vundet mesterskabet, siger Rasmus Tantholdt.

Følg med i AGF's guldfejring her i Campos livedækning fra Superligaen, hvor fokus denne aften i høj grad er på de danske mestre.

LIVE: AGF-profil opdaterer på ny skade

Mest læste

Notifications

Notifikationer