Hård konkurrence: AGF øjner ung hollænder Foto: Marko Djurica/REUTERS

Hård konkurrence: AGF øjner ung hollænder

Ifølge det hollandske medie Voetbal International har AGF den unge Feyenoord-stopper Jan Plug i kikkerten.

Feyenoord fans
Foto: Marko Djurica/REUTERS

De har end ikke fået overrakt pokalen endnu, men efter alt at dømme er AGF allerede i gang med at kigge mod den nye sæson.

Med kontraktudløb til profilerne Felix Beijmo og Henrik Dalsgaard, som der aktuelt ikke er nogen vished om, står det i hvert fald klart, at AGF alt andet lige skal forstærke sig i det centrale forsvar.

Og det lader til, at de danske mestre allerede har identificeret en kandidat til at udfylde det gabende hul, som De Hviie muligvis står med i midterforsvaret, når den nye sæson oprinder.

I hvert fald skriver det hollandske medie Voetbal International, at AGF har forhørt sig om den unge hollandske midtstopper Jan Plug, der er ejet af Feyenoord.

Det bliver dog ikke uden konkurrence, hvis AGF skal have fat i den 21-årige stopper, som i øvrigt er nevø til den hollandske legende Dirk Kuyt.

Mediet mener nemlig at vide, at også Austria Wien, Watford og Queens Park Rangers er interesserede i forsvareren.

Feyenoord fans
Foto: Marko Djurica/REUTERS

Jan Plug skulle dog ikke selv være interesseret i noget skifte, da han ifølge mediet har en drøm om at slå igennem på Feyenoords førstehold.

I efteråret var han en del af førsteholdstruppen i Feyenoord, hvor det blev otte kampe på førsteholdet - heriblandt fuld tid i klubbens Europa League-opgør mod rumænske FCSB.

I foråret var stopperen dog udlejet til FC Dortrecht, der spiller i den næstbedste hollandske række. Her har han fået 14 kampe.

Gummiben blev ikke et tema i AGF: En af grundene til, vi står her

Mest læste

Notifications

Notifikationer