Poulsen melder tre AGF’ere ude for sæsonen: Ellers er der frit valg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Poulsen melder tre AGF’ere ude for sæsonen: Ellers er der frit valg

AGF-cheftræneren melder tre spillere ude for resten af sæsonen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Der var godt gang i træningen på Fredensvang torsdag, hvor alle mand undtaget Rasmus Carstensen var på græs.

De to AGF-angribere Janni Serra og Stefen Tchamche har begge døjet med skader den seneste tid, og førstnævnte er tilbage i fuldt vigør. Anderledes står det til for det 20-årige AGF-talent, der trænede for sig selv i perioder.

Meldingen fra cheftræner Jakob Poulsen var heller ikke just positiv for Tchamche, der med stor sandsynlighed er færdig for denne sæson.

Det fortalte Poulsen til Campo og den øvrige presse ved torsdagens træning.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er det samme, som det har været de sidste mange uger med Ralle (Rasmus Carstensen, red.), Steff (Stefen Tchamche, red.) og Markus (Solbakken, red.) ude.

- Men ellers er der frit valg, siger Jakob Poulsen.

Brøndby-profiler fraværende forud for AGF-møde

Selvom Markus Solbakken er begyndt at træne med efter længerevarende problemer med betændelse omkring en synsnerve, så kommer nordmanden ikke i kamp mere i denne sæson.

Det samme er gældende for lejesvenden Rasmus Carstensen, der heller ikke var på græs til torsdagens træning.

- Jeg tror ikke rigtigt, at nogen af dem når at komme i spil til nogen af de sidste to kampe, fortæller Jakob Poulsen.

I AGFs to resterende kampe denne sæson går turen først til Brøndby, inden en potentiel guldfest skal bryde løs i Aarhus hjemme mod Viborg i sæsonafslutningen.

Til mødet med Brøndby er politiet også godt klar over, at der er meget på spil. Derfor kommer der ekstra opmærksomhed på kampen fra ordensmagten. Læs mere herunder:

Politiet indfører visitationszone til Brøndby-brag mod AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer