FCM-stjernetrio imponerer Simon Kjær: De er klar til Serie A
FC Midtjyllands bestyrelsesmedlem er slet ikke i tvivl om, at tre af klubbens største stjerne er klar til det næste skridt.

FC Midtjylland er godt klar over, at de har nogle spillere, der er klar til at blive skudt af til store adresser.
Heriblandt truppens tre offensive esser, Dario Osorio, Franculino og Aral Simsir.
Netop disse tre stjerner har FC Midtjyllands bestyrelsesmedlem og tidligere landsholdsanfører, Simon Kjær, også et særligt godt øje til.
Han ser dem allerede som spillere, der kan gøre sig i nogle af Europas bedste ligaer - som for eksempel Serie A.
Det fortæller Simon Kjær i et interview med det italienske medie Calciomercato.
- De spillere er ikke bare store talenter. Det er allerede store spillere, der har bevist deres værd på et internationalt niveau. De har individuel klasse til at spille i alle ligaer, siger Simon Kjær og fortsætter:
- De er klar til Europas elite og har den 'x-faktor', der gør dem attraktive i de mest prestigefyldte klubber. Det naturlige næste skridt for dem er den største scene, og her tænker jeg på ligaer som Serie A, siger Kjær til Calciomercato.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Klubber som AC Milan og AS Roma er tidligere blevet nævnt som mulige bejlere til Franculino og Dario Osorio, og Campo har også tidligere kunne fortælle, at de italienske topklubber har været på besøg på MCH Arena for at se nærmere på de dygtige FCM-spillere.
Først skal de dog være med til at sende guldet til Heden.
Læs mere om FC Midtjylland her:

Franculino Djú
Simon Kjær












