Tidligere AGF’er skadet: Kan være færdig i Tyskland
Mikkel Kirkeskov blev i weekenden skadet og har måske været i aktion for Preußen Münster for sidste gang.

Mikkel Kirkeskov kan have spillet sin sidste kamp for tyske Preußen Münster.
Den tidligere AGF- og OB-back kom i weekenden galt afsted mod Arminia Bielefeld, og nu er der nyt om skadens omfang.
Danskeren, der har kontraktudløb i den nedrykningstruede 2. Bundesliga-klub efter denne sæson, har pådraget sig en delvis overrivning af det ydre ledbånd, skriver Bild.
Kirkeskov er derfor med sikkerhed fraværende, når Preußen Münster fortsætter jagten på overlevelse i den næstbedste tyske række i weekenden, hvor holdet møder Hannover 96.

Den 34-årige back kom til Preußen Münster fra Holstein Kiel i 2024 og blev i sin første sæson i klubben vicekaptajn og var uge efter uge fast mand.
Et cheftrænerskifte inden indeværende sæson har dog skubbet aarhusianeren bag i køen til venstre back-positionen.
Derfor spekulerer Bild i, om opgøret mod Arminia Bielefeld var danskeren sidste i Preußen Münster-trøjen.
Preußen Münster ligger allersidst i 2. Bundesligaen med tre kampe tilbage i sæsonen. Holdet har seks point op til Fortuna Düsseldorf på den rigtige sidste af nedrykningsstregen.
Kirkeskov har repræsenteret klubben 49 gange. Danskeren startede karrieren i AGF, hvor han spillede mellem 2009 og 2014, inden han gennem to år iførte sig den stribede OB-trøje.
Siden har han spillet i Norge, Polen og Tyskland.
En udlandsdansker skiftede forleden til Kirkeskov tidligere klub:














