Nærmer sig udløb: Sådan ser Mæhle på situationen i Wolfburg
Den danske landsholdsspiller forventer afklaring af fremtiden inden nytår.

📍 Campo til landsholdssamling
Joakim Mæhle går en vigtig tid i møde i Wolfsburg.
Den danske landsholdsspillers kontrakt med den tyske klub udløber næste sommer, og når kalenderen snart rammer nytår, har han mulighed for at forhandle med andre klubber.
I den danske landsholdslejr fortæller Mæhle, at han først og fremmest har fokus på de kommende Nations League-kampe mod Portugal og Norge, selvom der resterer under otte måneder af aftalen.
Og derfor er det fortsat uvist, hvad fremtiden bringer for den 29-årige back, der kom til Folkevognsklubben i 2023.
- Ikke så mange lige pt. (tanker om fremtiden, red.). Nu handler det om, at vi skal igennem den her landsholdstermin, og så skal vi nok have en dialog med klubben, inden vi rammer nytår. Vi må se, hvad de siger, og så tager vi den derfra, siger Mæhle til Campo og øvrige medier.

Den danske landsholdsspiller har i denne sæson skulle vænne sig til en ny virkelighed i Wolfsburg, efter klubben rykkede ud af Bundesligaen.
Mange vil måske forvente, at en klub med Wolfsburgs størrelse og ambitioner hurtigt finder vej tilbage til den bedste række, men sæsonen har indtil videre ikke været nogen let opgave.
Efter 11 kampe ligger Wolfsburg nummer fem i 2. Bundesliga, og Mæhle understreger, at niveauet i rækken ikke må undervurderes.
- Når man rykker en liga ned, kan man godt få den fornemmelse, at det er piece of cake, men det er det bare ikke. Det er gode hold, og der er svære kampe hver eneste weekend, forklarer Mæhle.
- Det er en lidt anden form for fodbold, men det er på ingen måde en nemmere form for fodbold. Det er stadig svært, og du kan ikke spille en kamp på 98 procent.
Danmark møder i Nations Leagues afgørende kampe Portugal den 14. november, mens Norge kommer på besøg i Parken den 17. november.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | stopspillet.dk | Selvudeluk via rofus.nu | Spil ansvarligt

Herrelandsholdet
Joakim Mæhle
Wolfsburg












