Gang i svingdøren? OB-boss forventer transferaktivitet Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Gang i svingdøren? OB-boss forventer transferaktivitet

Troels Bech fortæller til TV 2 Sport, at han regner med mindst fire tilgange i sommerens transfervindue.

Troels Bech med et krus i hånden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB har tyvstartet transfervinduet.

Klubben har allerede meldt ud, at man efter sæsonen siger farvel til hele seks spillere, der har kontraktudløb, og tidligere på ugen kunne OB præsentere en ny spiller.

Peter Therkildsen har skrevet under med OB på en treårig kontrakt, men den danske højreback bliver ikke OB's eneste tilgang forud for næste sæson, fastlår sportsdirektør Troels Bech over for TV 2 Sport.

OB henter klubløs dansker

- Der kommer flere, og antalsmæssigt vil det undre mig, hvis vi ikke rammer fire mere.

- Positionsvis må vi se, fordi der jo også kan ske noget ud af truppen, og så er vi også parat til at gøre noget med det, siger Troels Bech til TV 2 Sport.

Troels Bech med et krus i hånden
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Gustav Grubbe, Bjørn Paulsen, Tom Trybull, Mads Abrahamsen, Theo Sander og Leeroy Owusu er de seks spillere, der snart er fortid i Ådalen.

Sidstnævnte har været fast mand i OB. Læs her, hvad Troels Bech fortalte om afskeden med Owusu i sidste uge:

OB-boss begræder ikke profil-exit: Et vellykket samarbejde

Mest læste

Notifications

Notifikationer