Medie: FCM-profil på blokken i tysk topklub – overværede AGF-brag
En af Tysklands største klubber kiggede med i Herning, da FC Midtjylland slog AGF. En af de spillere, der sad over med karantæne, er angiveligt på klubbens ønskeliste.

FC Midtjylland har selv proklameret, at sommerens transfervindue kan blive vildt.
Guldbejlerne forventes at finde nye klubber til flere af de store profiler - måske er Ousmane Diao en af dem?
Den senegalesiske forsvarsspiller skulle i hvert fald være i RB Leipzigs søgelys.
Det skriver mediet AfricaFoot.
Den tyske storklub var til stede på MCH Arena mandag aften, hvor FC Midtjylland med en sen sejr åbnede guldkampen på vidt gab.
Her var Ousmane Diao ikke med, da han afsonede karantæne efter en udvisning i udekampen mod Brøndby IF.
Hvorvidt RB Leipzig også skulle overvåge andre spillere fra AGF eller FC Midtjylland, må tiden vise.
Bundesliga-klubben skulle dog være klar på at forhandle med FC Midtjylland i den nærmeste fremtid, og særligt klubbens sportsdirektør Marcel Schäfer skulle have et godt øje til FCM-spilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet.


21-årige Ousmane Diao har spillet 33 kampe på tværs af alle turneringer for FC Midtjylland i denne sæson.
Her er det blevet til fire scoringer og to oplæg.
Han har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2029.
RB Leipzig var langt fra de eneste, der overværede opgøret mellem FC Midtjylland og AGF.
Læs mere her:

AGF
Brøndby IF
FC Midtjylland
RB Leipzig












