Kaldte dommeren ‘pinligt ringe’: Patrick Olsen får ekstra straf
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Kaldte dommeren 'pinligt ringe': B.93-veteran får ekstra straf
B.93 tabte i slutningen af oktober skuffende med 2-3 hjemme mod Brabrand IF, hvor rutinerede Patrick Olsen kort før tid blev udvist for en grim tackling.
Nu er midtbaneveteranen blevet yderligere straffet. Oprindeligt blev tildelt en tre spilledages karantæne for en tackling af ‘unødig stor kraft’, men nu er han blevet tildelt en mere dag i skammekrogen.
Patrick Olsen var nemlig meget længe om at forlade banen efter det røde kort, lyder det i en indberetning, der er blevet afsagt af Fodboldens Disciplinærinstans.
– Dommeren har videre oplyst, at B.93-spilleren efter udvisningen var næsten ét minut om at forlade banen, idet han i stedet bevægede sig konfronterende mod dommeren og udtrykte sin utilfredshed, står der i indberetningen. Spilleren sagde blandt andet, at dommeren skulle tage hjem og se video af hele kampen, og betegnede dommeren som ‘pinligt ringe’, lyder det i indberetningen fra Fodboldens disciplinærinstans.
Dermed har Patrick Olsen fortsat to spilledages karantæne tilbage.

B.93












