LIVE: Blev skadet mod AGF – skidt nyt for FCK-spiller
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Brød FC Midtjylland reglerne med ungt stortalent?
FC Midtjylland har haft et ungt norsk stortalent på besøg, der ikke var gammelt nok.
Ifølge Bold har FC Midtjylland haft 13-årige Omar Ouerghemi til prøvetræning i klubben, hvor han i maj deltog i et forløb på FC Midtjyllands akademi.
Fifa-reglerne siger dog, at spillere tidligst må træner med i klubber uden for deres hjemland i den sæson, hvor de fylder 15 år.
FC Midtjylland forklarer, at spillerens familie har ansøgt om et besøg på Guldminen, hvilket er en friskole tæt forbundet med klubben, hvor sport indgår som en integreret del af skoledagen. Derfor deltog den unge nordmand i træningsaktiviteter i FC Midtjylland, oplyser klubben.
Klubben oplyser derudover i et skriftligt svar, at man fremover vil være mere opmærksomme.
– Vi burde imidlertid have været mere opmærksomme på de forhold, der gør sig gældende, når skolebesøg også omfatter sportslige aktiviteter i vores regi.
– Det ansvar påtager vi os, og derfor gennemgår vi nu vores procedurer for at sikre, at tilsvarende besøg fremover håndteres korrekt, oplyser klubben i et skriftligt svar.

FC Midtjylland












