Forlod FCK for Brøndby: Gået langt over forventning Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forlod FCK for Brøndby: Gået langt over forventning

Det er blot tre måneder siden, at Oskar Fenger forlod FC København for at tage til Brøndby IF.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er sjældent populært, når en spiller skifter til rivalerne.

Netop dét gjorde 18-årige Oskar Fenger, da han for få måneder siden skiftede fra FC København for i stedet at drage til Vestegnen.

Angiveligt kunne de ikke garantere ham spilletid i København, men det har han nu fået i Brøndby i stedet.

For fredag aften fik han debut på Brøndbys førstehold, da Steve Cooper skiftede Fenger ind i det 84. minut mod Sønderjyske, hvor Brøndby som bekendt vandt med hele 6-0.

Udviklingskurven har været stejl i Brøndby siden skiftet, og der er sket meget for Fenger, siden han byttede løverne ud med de blågule rivaler.

- Jeg havde håbet på, jeg ville få debut, men jeg havde ikke forventet noget. Men jeg er superglad for, at det nu er lykkes. Det er i de tre måneder i Brøndby gået langt over mine forventninger.

- Selvfølgelig havde jeg håber, jeg ville brage direkte ind. Så det er gået helt som jeg gerne ville have. Men jeg må også erkende, jeg ikke havde forventet at få debut allerede nu, fortæller Oskar Fenger til Bold efter sejren.

Brøndby skal modstå lukrativ Ambæk-transfer

På Brøndbys U19-hold har Fenger allerede scoret et hav af mål. I sin debut for de blågule scorede han et hattrick, og siden har han tilføjet yderligere fire mål til den statistik.

Fenger var med på bænken for førsteholdet, da Brøndby mødte AGF i marts, men her fik han ikke spilletid.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Oprindeligt er Fenger et produkt af Roskilde Boldklub, men i 2023 skiftede han til FC København.

Fredag bød så på de første Superliga-minutter, hvor Fenger kunne lade sig hylde sammen med sine Masterclass-kammerater foran Sydsiden efter kampen.

En stor oplevelse for de unge BIF'ere, der for første gang stod ansigt til ansigt med Sydsiden.

Det blev måske en tand for overvældende for en af Fengers holdkammerater, der slet ikke husker oplevelsen.

Læs mere herunder:

Hyldet af Sydsiden: Masterclass-debutant fik blackout

Mest læste

Notifications

Notifikationer