Hyldet af Sydsiden: Masterclass-debutant fik blackout
17-årige Raphael Canut husker ikke, at han blev hyldet på Brøndby Stadion efter storsejren.

Fredag blev en stor aften på Vestegnen.
Èn ting var en forløsende sejr, endda en storsejr på 6-0. Noget andet var, at det var spillere af egen avl, der løb med opmærksomheden.
Jacob Ambæk var selvskrevet med sit hattrick, men derudover var der også førsteholdsdebut til de næste Masterclass-talenter.
Midtbanespilleren Raphael Canut blev skiftet ind i opgøret i det 73. minut sammen med Masterclass-makkeren Viggo Poulsen. Senere kom også Oskar Fenger i spil på Brøndby Stadion for første gang.
For førstnævnte, den blot 17-årige Canut, var det en overvældende oplevelse at træde ind foran Sydsiden på Brøndby Stadion. Så overvældende, at Canut faktisk ikke husker oplevelsen.
– Det var ubeskriveligt, jeg kan ikke sætte ord på det. Det var surrealistisk, men samtidig er man også virkelig, virkelig stolt og glad.

– Jeg blackoutede, så jeg kan slet ikke huske det. Det var kæmpestort, og det betyder virkelig meget for mig, sagde Raphael Canut ifølge Tipsbladet efter sejren.
Det var dog ikke første gang, at Steve Cooper havde fået øjnene op for Canut.
Tredje gang blev dog lykkens gang for Masterclass-debutanten, der havde set med fra bænken i de to nederlag til FC Nordsjælland og FC Midtjylland.
På Brøndbys U19-hold har Canut dog spillet 13 kampe i indeværende sæson og scoret to mål.
For en anden dansker blev fredag også en stor forløsning. Læs mere herunder:

Brøndby IF
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












