Her ligger AGF lunere end FCM før gulddrama Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her ligger AGF lunere end FCM før gulddrama

Hvem er stærkest og svagest i Superligaen lige nu? Her Campos powerranking før 27. spillerunde i Superligaen.

Jakob Poulsen Mike Tullberg AGF FCM
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Selv om afstanden blev lidt mindre i den forgangne uge, er tegnene umiddelbart gode for AGF før topbraget mod FC Midtjylland – også i ugens powerranking.

Her skal FC Midtjylland overvinde en mindre tsunami af skader og nu også karantæner, mens AGF til gengæld må håbe, træfsikkerheden er bedre end i en kamp med stor spilovervægt og et enkelt point mod FCN.

Og i bunden af rangeringen til miséren ingen ende tage for Brøndby.

Her er Campos powerranking før 27. spillerunde i Superligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

1: AGF

AGF har stadig nogle spillere, der ikke er 100 procent fit fysisk, og 1-1 i seneste runde mod FC Nordsjælland var jo strengt taget dødirriterende, når FCM samtidig vandt i Brøndby.

Men der var så meget gods i præstationen mod FCN, at AGF må gå ind til den afgørende uge med stor selvtillid.

Der lader til at være fint styr på nerverne, man skaber som regel chancer nok til at vinde kampene, og det er nok til at ligge øverst på Campos powerranking lige nu, selv om AGF var bedre i efteråret.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

2: FC Midtjylland

FCM går fra nummer fire til to, fordi man i en svær situation på lange stræk spillede fint og dominerede på Brøndby Stadion.

Men man dummede sig også med Ousmane Diaos unødvendige røde kort, og tre karantæner (Bravo og Mbabu) trækker markant ned på vores vurdering af FCM sammen med skaderne.

De folk i klubben, der har før har vundet Superliga-guld, skal for alvor træde i karakter nu og støtte dem, der ikke har – for det er et svækket FCM-hold, der kan glæde sig over at spille hjemme først mod AGF og at have de tre karantæneramte folk klar til returen i Århus søndag 26. april.

3: Viborg FF

Det ville ikke være uforsvarligt at have Viborg som toer, så godt som store dele af spillet fungerer for holdet i øjeblikket.

De bliver som treer, fordi FCM uanset de mange fravær har så store individuel kvalitet på mange pladser, at det overstråler selv et Viborg-hold i god form.

VFF har haft et flot 2026, profilerne Thomas Jørgensen og Sami Jalal er langt fra alene om at stråle, og Lucas Lund slog flot tilbage med en god kamp mod Sønderjyske efter en kostbar fejl mod AGF.

Ibrahim Adel i duel om bolden mod Gift Links.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

4: FC Nordsjælland

Det er tæt i toppen af Campos powerranking, hvor FCN ikke er langt fra FCM og Viborg.

Nordsjællænderne var under pres i Århus, og det er et sundhedstegn for holdet, at man stod imod dominansen og slap hjem med et point.

Det er vildt at tænke på, at FCN var tæt på at misse Top 6 – nu kan de lige så godt vinde bronze som Viborg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

5: FC København

Det var ingen god kamp mod Randers, men tre point er bare god medicin for de snart forhenværende mestre i en skidt Superliga-sæson.

Der er gang i en løbende audition til, hvem der skal være bærende spillere på holdet efter sommerferien, hvor man uanset hvad skal spille med om guldet igen.

Der er William Clem kommet godt i gang under Bo Svensson – ender det i en forlængelse af en kontrakt, der udløber 30. juni 2027?

6: Sønderjyske

Sønderjyderne er svære at slå, hvilket Viborg oplevede i sidste weekend.

Men vi mener også at have set rigtigt, når vi her i Campos powerranking flere gange har påpeget, at sønderjyderne skal udvise evnen til at vinde kampene.

De har to uafgjorte og to nederlag i slutspillet, og pilen peger i retning af, at Sønderjyske også resten af slutspillet mangler Viborg og FCN's firepower i offensiven, hvilket gør en forbedring af den nuværende femteplads noget nær umulig.

Mikkel Duelund under Vejle Boldklubs 2-2-kamp mod FC Fredericia.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

7: FC Fredericia

Det er bestemt ikke på ren merit, vi har Fredericia som syver – i denne uge er der meget langt op til bedste halvdel i Campos powerranking.

Men de andre hold i Bund 6 fejler og viser en ustabilitet, der sender Fredericia ind på en vakkelvorn syvendeplads takket være den offensive farlighed, oprykkerne bliver ved med at vise.

Det var to spildte point mod Vejle, point der i sidste ende kan vise sig dyre at have mistet.

Men det ser ikke ud til, Fredericia går i stå af sig selv – Silkeborg, eller Randers, skal overvinde Fredericia i direkte duel og bremse en spændende offensiv, hvis Fredericia skal sendes ned i 1. Division igen.

Så Silkeborg og Fredericias kamp hos førstnævnte klub på søndag bliver yderst interessant at følge.

8: OB

De skal næppe ned i 1. Division igen, men OB bliver ved med at vise, at vi fra runde til runde ikke ved, hvad vi får fra dem.

Marcus McCoy viser sig godt frem for tiden, men det skal de andre og ældre OB-profiler også til at gøre, nu FCK er vågnet fra den farlige dvale.

Søren Pedersen i en hvid skjorte
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

9: Randers FC

Det her er ved at udvikle sig til det forår, Randers for alt i verden ville undgå.

Man kan ikke score nok, og så nytter det jo intet, at man spillede en god kamp i 80 minutter mod FCK og på det tidspunkt fortjente tre point.

Nu er stregen kun fire point væk, og hvis nerverne for alvor melder sig nu, kan Randers sagtens rykke ned.

10: Silkeborg IF

En vigtig sejr over ustabile OB er ikke nok til at katapultere SIF højt op på vores powerranking.

Men det var forløsende at se Tonni Adamsen spille en god kamp, også efter et trælst, tidligt brændt straffespark, og efter et meget dystert forår kan man to uger efter horrible 0-7 i Parken kommer over nedrykningsstregen ved at slå Fredericia.

Det havde SIF solgt første halvdel af nedrykningsslutspillet for, da det begyndte i sidste måned.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

11: Brøndby IF

Hvis vi skulle gætte på, hvordan resten af sæsonen former sig, har vi nok ikke Brøndby helt så lavt.

Men omvendt bliver Brøndby også bare ved med igen og igen med at fejle, og man skaber ikke ret mange chancer. Det er svært at påstå, de dårlige resultater er uheldige eller mod spil og chancer for Brøndby.

Brøndby har et bjerg at betige i slutfasen for at komme i Europa, og der er arbejdspladser på spil på flere niveauer, når intet andet end topplaceringer tæller i 2026/27.

12: Vejle Boldklub

VB henter simpelthen ikke ti point på seks runder med 18 point tilbage at spille om.

Igen begyndte man først for alvor at spille fodbold og at angribe, da man kom bagud, og hvis man ikke er Manchester United i Alex Fergusons sidste sæson men en bundklub, er det ikke noget, man overlever sportsligt.

Medie: FCM-angriber skadet i ‘venskabelig brydekamp’ med stjerne

Mest læste

Notifications

Notifikationer