Overtidsscoring sikrer vigtig dansk sejr i jagten på VM Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT/Scanpix 2026

Overtidsscoring sikrer vigtig dansk sejr i jagten på VM

Pernille Harder og Janni Thomsen sikrede det danske landshold en uhyre vigtig sejr i VM-kvalifikationen.

Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT/Scanpix 2026

Det danske landshold blev presset til det maksimale, men endte med at få fuldt udbytte i VM-kvalifikationskampen mod Sverige.

De danske landsholdskvinder var på en svær opgave på Gamla Ullevi, hvor det svenske landshold i store dele af opgøret sad på spillet - men i overtiden lykkedes det alligevel Jacob Michelsen og co. at vinde 2-1.

Sejren betyder, at det danske landshold nu ligger lunt i svinget til at snuppe en plads ved VM i 2027, der bliver afholdt i Brasilien.

Det var ellers svenskerne, der kom bedst fra start og foran.

Allerede efter otte minutter kom danskerne bagud, men Pernille Harder sørgede efter 30 minutter for en udligning.

Selvom hjemmeholdet pressede på for at finde en scoring, var det i overtiden Janni Thomsen, der med en scoring sikrede en voldsomt vigtig sejr på 2-1 til Danmark.

Det var tilmed den første danske sejr på svensk grund i 11 år.

Dermed har det danske landshold nu syv point i VM-kvalifikationens gruppe A. Det er tre mere end Sverige og Italien, mens Serbien kun har et enkelt point.

Der resterer fortsat tre kampe i kvalifikationen.

Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT/Scanpix 2026

Det danske herrelandshold led som bekendt en grim skæbne i jagten på VM-slutrunden denne sommer.

Men en lille kattelem er på klem for en dansk VM-deltagelse.

Læs mere her:

Afsløring: Derfor kan Danmark stadig komme til VM

Mest læste

Notifications

Notifikationer