Nedlagde United i historisk sejr: Fremragende aften for alle
Daniel Farke jubler over mandagens historiske udesejr på Old Trafford.

Ikke siden 1981 havde Leeds formået at vinde på Old Trafford i liga-regi.
Den kedelige 45 år lange tørke fik man dog langt om længe gjort kål på mandag aften.
Manchester United blev således nedlagt i egen hule med cifrene 1-2.
Og hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt sejren betyder noget i Leeds, skal man bare læse manager Daniel Farkes ord efter slutfløjt.
- Jeg er meget stolt. Det er selvfølgelig utroligt, især under omstændighederne - det er en afgørende tid på sæsonen, vi var lidt pressede ved at spille rundens sidste kamp, og vi havde ikke det nemmeste uge.
- Nøglen var at være modige og spille fodbold, for hvis du bare parkerer bussen og forsøger at overleve, så er der ingen chance for at rejse fra Old Trafford med point.
- Især første halvleg var god. Vi kunne nemt have været foran med tre- eller fire. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi fortjente sejren og at have denne fantastiske aften for alle, der har forbindelse til Leeds United, siger Daniel Farke.

Foruden det at hente en historisk sejr, fik Leeds sig også tre tiltrængte point i overlevelsesræset.
Man har således nu et hul på seks point ned til Tottenham under nedrykningsstregen.
Leeds United
Manchester United












