Ekko af Mourinho: Fernandes raser over dommeren efter skuffelse
Den portugisiske midtbanespiller var langt fra tilfreds med dommerens præstation i nederlaget til Leeds mandag aften.

José Mourinho står bag nogle af fodboldverdenens mest udødelige citater.
- If I speak, I am in big trouble [snakker jeg, kommer jeg i problemer, red.], lød det blandt andet engang fra det portugisiske trænerikon.
Og måske hans landsmand har ladet sig inspirere.
Bruno Fernandes ekkoede i hvert fald trænerlegendens ord efter Manchester Uniteds nederlag til Leeds United mandag aften.
For første gang i 45 år lykkedes det Leeds United at besejre Manchester United på Old Trafford i ligasammenhæng.
Sejren blev grundlagt i første halvleg, hvor Leeds fik udnyttet sit store overtag, og fik sat to scoringer ind bag rivalerne.
I anden halvleg kom kampens dommer dog i fokus, da han stangede et rødt kort ud til Manchester Uniteds Lisandro Martinez for et riv i håret på Leeds-angriber Dominic Calvert-Lewin.

Det var dog ikke en beslutning, Bruno Fernandes havde i sinde at diskutere efter kampen.
- Jeg vil ikke snakke om dommeren. Hvis jeg snakker om dommeren, kommer jeg i store, store problemer, for reglerne er forskellige for alle hold. Du kan også se forskellen i de gule kort. Det er bedre, at jeg ikke siger noget, lød det kontant fra Bruno Fernandes til Sky Sports efter opgøret.
Se interviewet øverst i artiklen.
Du kan læse mere om opgøret herunder.

Manchester United
Leeds United
Bruno Fernandes
José Mourinho












