AC Horsens sælger ung islænding Foto: achorsens.dk

AC Horsens sælger ung islænding

Galdur Gudmundsson fortsætter karrieren i hjemlandet.

Galdur Gudmundsson er ny mand i AC Horsens, der har hentet midtbanespilleren i F.C. København.
Foto: achorsens.dk

Galdur Gudmundsson drager hjemad.

AC Horsens oplyser fredag, at man har solgt den 19-årige islænding til KR Reykjavik i hjemlandet Island.

Skiftet sker med øjeblikkelig virkning.

Hans nye klub har hjemme i den bedste islandske række.

- Galdur er en dygtig spiller med et stort potentiale, men han har brug for spilletid for at udvikle sig yderligere, og det er der ikke udsigt i AC Horsens, hvor vi har stor konkurrence om de offensive positioner.

- Galdur er en hårdtarbejdende fyr med gode værdier, og vi ønsker ham alt det bedste, siger AC Horsens-sportsdirektør Esben Hansen.

Galdur Gudmundsson kom til AC Horsens fra F.C. København i begyndelsen af året.

I alt nåede han ni kampe for AC Horsens' førstehold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer