
Mareridtshalvleg koster dyrt for Bologna
En skrækkelig første halvleg blev altafgørende for Bologna lørdag aften.

Av, av, av.
Det gik helt galt for Bologna, som tog imod Genoa lørdag aften.
I hvert fald i første halvleg, hvor de nyslåede Coppa Italia-mestre fik sin sag for, da først Genoa-angriberen Vitinha bragte gæsterne i front efter oplæg fra Aaron Martin.
Bare otte minutter senere blev skidt til værre for Bologna, da det purunge Genoa-talent Lorenzo Venturino atter fik netmaskerne til at blafre, da han gjorde det til 0-2.
Lorenzo Venturino var igen på spil i det 43. minut, hvor han igen kom på tavlen og sendte Bologna i knæ og til pause bagud med 0-3 efter en skrækkelig første halvleg.

Således var der lagt i kakkelovnen til en alvorlig opsang i Bolognas omklædningsrum, og noget må Bologna-træneren, Vincenzo Italiano, have gjort rigtigt.
I anden halvleg fik hjemmeholdet nemlig sat en prop i og endda reduceret takket være Riccardo Orsolini, som scorede kampens sidste mål til 1-3.
Med nederlaget kan Bologna ikke nå de europæiske placeringer i ligaen, men det dvæler man formentlig ikke spor ved. Klubben har nemlig sikret sig Europa League-fodbold, da man vandt Coppa Italia mod AC Milan tidligere i maj.
Du kan se hele Serie A-tabellen lige her.