FCM-lejesvend åbner målkonto i storsejr Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FCM-lejesvend åbner målkonto i storsejr

Den norske angriber fik endelig hul på bylden i Toronto FC.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ola Brynhildsen har haft svært ved at finde målformen i MLS-klubben Toronto FC, hvor han er på leje fra FC Midtjylland.

Men i et rent canadisk opgør mod CF Montreal lykkedes det i ottende forsøg den norske angriber at komme på tavlen.

Først var han dog i oplæggerens rolle, da han servicerede Tyrese Spicer, der bragte Toronto foran med 1-0.

Kort efter blev opgaven lettere for Brynhildsen og holdkammeraterne, da Montreals Joel Waterman blev udvist.

Det gav plads til den tidligere Juventus-spiller Fernando Bernadeschi, der gjorde det til 2-0.

Herefter fik norske Brynhildsen lov at bidrage til målfesten, da Midtjylland-lejesvenden afsluttede et flot opspil med at sende bolden ind til 3-0 inden pausen.

Efter pausen fortsatte Toronto-dominansen, og holdet fik scoret yderligere tre gange.

Det lykkedes dog også det decimerede hjemmehold at få pyntet på resultatet, så opgøret sluttede med hele 6-1 til Toronto FC.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sejren sender Toronto FC et stykke væk fra bunden i den østlige del af MLS, hvor holdet indtager 12. pladsen ud af 16 hold.

CF Montreal ligger på sidstepladsen.

Se Ola Brynhildsens scoring her:

Otte spillere er nomineret til den fornemme pris som Årets Spiller i Superligaen.

Se hvem der er tale om i artiklen herunder:

Måltyve, kreatører og FCK-åbenbaring: Her er de nominerede til Årets Spiller i Superligaen

Mest populære

Notifications

Notifikationer