AGF og FC Midtjylland tildeles bøder for pyroteknik

I midten af april mødtes AGF og FC Midtjylland på Ceres Park Vejlby, og her havde begge fangrupperinger pyroteknik med. Det har nu kostet begge klubber bøder.

AGF fans under Superliga træningkampen mellem AGF og FC København på Vejlby Stadion i Aarhus lørdag den 8. februar 2025.
Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Igen skal der punges ud for pyroteknik i Superligaen.

Denne gang er det AGF og FC Midtjylland, der må til lommerne.

Begge klubbers stemningsafsnit antændte pyroteknik i begyndelsen af mødet mellem AGF og FCM, der blev spillet den 13. april.

AGF er blevet tildelt en bøde på 40.000 kroner, mens FC Midtjylland skal af med 30.000 kroner.

Det skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse.

Kampens dommer, Jens Maae, har ifølge kendelsen indberettet minimum 12 styks pyroteknik i form af røgbomber på AGFs tilskuerafsnit.

AGF fans under Superliga træningkampen mellem AGF og FC København på Vejlby Stadion i Aarhus lørdag den 8. februar 2025.
Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

På FC Midtjyllands afsnit er der indberettet minimum 11 styks pyroteknik.

Senere i opgøret har begge afsnit antændt yderligere et styks pyroteknik.

På søndag mødes AGF og FC Midtjylland igen. Denne gang på MCH Arena med kampstart kl. 18:00.

Mest populære

Notifications

Notifikationer