
To hold, én turnering: PSG snubler før CL-brag – Nice rykker nærmere
Både PSG og Nice er forbundet med Champions League-fodbold, men på to forskellige måder.

Champions League i sigte.
Sådan kan aftenens Ligue 1-kamp mellem PSG og Nice opsummeres, i en kamp, der endte 3-1 til Nice.
Hjemmeholdet, som er nykårede mestre, tabte et opgør, som sender Nice på en vigtig placering i tabellen.
Nice overhalede med aftenens sejr Lille, og de er dermed på en fjerdeplads. Det er en placering, som sikrer Champions League-kvalifikation til næste sæson.
På den anden side fik PSG med stjerner som Ousmane Dembele, Khvicha Kvaratskhelia og Achraf Hakimi fra start den dårligste optakt til næste uge.
Her skal Luis Enriques mandskab i aktion i Cl-semifinalen mod Arsenal.
Det franske storhold har dog tidligere vist, at de har overtaget på de engelske klubber.
PSG har frem til semifinalen sendt både Liverpool og Aston Villa ud af Europas bedste fodboldturnering.
Premier League-bøddelen besøger Emirates Stadium tirsdag aften.