
Officielt: Juve-angriber landet hos Serie A-konkurrent
Fiorentina har netop offentliggjort, at klubben er ved at hente Moise Kean hos Serie A-giganterne fra Juventus.

Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Fiorentina handler hos Juventus.
I hvert fald er den italienske angriber Moise Kean nu landet hos La Viola.
Det har klubben bekræftet søndag aften på sin X-profil.
Dog er det en noget uortodoks måde at gøre det på, da Juve-angriberen endnu ikke har bestået sit lægetjek eller skrevet under.
Dog har klubben endnu ikke bekræftet, hvor lang en aftale Kean kommer til at skrive under på.
Den 24-årige italiener ankommer i så fald i Firenze efter en skuffende sæson i Juventus, hvor han ikke fik scoret nogen mål i 20 optrædener.