EM 2024

Frankrig holder vejret: Mbappé døjer med skade

Frankrig er blandt favoritterne til at tage EM-titlen denne sommer, men en mindre skade til landets absolutte stjerne, Kylian Mbappé, vækker nu stor bekymring.

Kylian Mbappé på et pressemøde med det franske landshold.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Det lyder ikke usandsynligt, når man nævner Frankrig og Europamester i samme sætning.

Frankrig er en europæisk gigant og er også blandt favoritterne til at vinde hele baduljen, når EM 2024 løber af stablen over den kommende måneds tid.

Men trækker man landets helt store profil, Kylian Mbappé, ud af ligningen, så ser det straks lidt sværere ud for Frankrig – og netop derfor holder de lige nu vejret i den stolte fodboldnation.

I den franske presse lyder det nemlig, at Kylian Mbappé døjer med en rygskade, blot få dage før EM 2024 sparkes i gang den 14. juni.

Store franske medier som L’Équipe og RMC Sport melder begge, at Mbappés rygproblemer har holdt den franske superstjerne ude af træningen med det franske landshold lørdag.

Samtidig skulle der også være usikkerhed i forhold til, om Kylian Mbappé overhovedet kommer i spil til Frankrigs sidste testkamp forud for EM-slutrunden mod Canada søndag aften.

Selvom nyheden vækker bekymring i det franske, så går de foreløbige meldinger på, at der ikke skulle være tale om en alvorlig skade.

Det ventes – som tingene er nu – stadig, at Mbappé vil være i spil til den første EM-kamp, som for fransk vedkommende finder sted den 17. juni mod Østrig.

Men man tager sin forholdsregler fra fransk side for at sikre, at skaden ikke forværres unødigt.

Frankrig er foruden Østrig også i gruppe med henholdsvis Holland og Polen.

England holder vejret: Profil i tæt snak med lægestaben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P