Herrelandsholdet

Hjulmand skamroser Zanka: Tænk sig hvad jeg fortalte ham

Landstræner Kasper Hjulmand lægger bestemt ikke skjul på, at han nærer enorm respekt for Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, som han kalder en skjult helt.

Mathias Zanka Jørgensen i testkampen mod Sverige juni 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Man kan se det i landstrænerens øjne.

Det er ikke sjovt.

Således også onsdag aften, da campo efter landskampen mod Sverige spørger Kasper Hjulmand ind til hele situationen omkring Mathias ‘Zanka’ Jørgensen.

Den danske Brentford-forsvarsspiller blev i første omgang vraget til den danske EM-trup, men grundet usikkerheder om flere af truppens øvrige forsvarsspillere, blev han alligevel kaldt ind som gardering tirsdag.

– Jeg ved ikke, hvordan jeg kan rose Zanka nok.

– Han er en af dem, jeg kalder de skjulte helte, for han er der altid, og man kan altid stole på ham, og han har aldrig skuffet.

– Tænk sig, at jeg i sidste uge stod og fortalte ham, at han ikke kom med [i EM-truppen], kalder ham ind alligevel og smider ham ind efter tre minutters opvarmning, og så gør han, som han gør. Han bakker holdet op. Det er en stor spiller og en stor personlighed, som jeg kun kan rose til skyerne, siger Kasper Hjulmand om Mathias Zanka.

Eriksen afgør tæt test mod Sverige med genialitet

Selvom Zanka altså lige umiddelbart ligner Hjulmands sjette eller syvende valg til positionen i det danske midterforsvar, så var det i Simon Kjær og Andreas Christensens fravær ham, der blev kaldt på, da Joachim Andersen i pausen af kampen mod Sverige måtte lade sig udskifte.

Selvom der altså lader til at være åbnet en dør på klem for Brentford-danskeren, så kan han atter stå med sorteper, når Hjulmand skal aflevere sin endelige EM-trup til UEFA på fredag.

– Det er bestemt ikke nemt. Det er ikke nemt at skuffe nogen spillere. Det er drengedrømme, vi snakker om. Det er store ting, man fratager nogle spillere og giver til nogle andre, så uanset hvem, der måtte havne der, så er det ikke nemt. Jeg er tæt på dem, og det er ikke maskiner, det er mennesker.

– Jeg kan kun sige kæmpe-kæmpe ros til Zanka for det, han gør for det her hold.

– Jeg kan huske i 2021, at jeg nede i Amsterdam fik sagt på et pressemøde, at den vigtigste spillere i den periode var Zanka, og han havde ikke spillet ét eneste sekund, lyder det anekdotisk fra landstræneren.

Du kan læse mere om Mathias Zankas eget syn på den vanskelige situation her:

Zanka fik en halvleg: Det tænder intet håb i mig

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P