Herrelandsholdet

‘Zanka’ fik en halvleg: Det tænder intet håb i mig

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen kom noget uventet på banen, da Danmark slog Sverige i Parken onsdag aften. Men til trods for spilletiden er ‘Zanka’ hverken mere eller mindre optimistisk omkring en potentiel EM-udtagelse, end han var før kampen.

Mathias Zanka Jørgensen under en træning med det danske landshold.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen kom på banen, da Danmark slog Sverige onsdag aften.

Den rutinerede midtstopper fik hele anden halvleg, da han blev skiftet ind i stedet for Joachim Andersen.

Med en EM-slutrunde lige om hjørnet kunne man fristes til at tro, at ‘Zanka’ har alt at spille for i forhold til en plads i truppen, der skal til Tyskland.

Men for Brentford-danskeren er det ikke så lige til.

Tænder det ikke et håb i dig, om at du også kan komme med til Tyskland?

– Nej, det gør det ikke. Det gør hverken min situation værre eller bedre, at jeg har spillet i dag.

– Jeg ved godt, at jeg er her for, hvis der er en af de andre, som ikke bliver klar. Det er jeg som sådan afklaret med. Men det er ikke nemt, siger Mathias ‘Zanka’ Jørgensen til campo.dk og resten af den fremmødte presse i Parken og fortsætter:

– Jeg går og skal håbe på, på et eller andet punkt, lidt langt ude, at der er en af de andre, som ikke lykkes med at blive klar. Og de ved selvfølgelig også godt, at jeg repræsenterer den risiko, at de ikke bliver peget på.

– Det er en ny følelse, en underlig følelse, som jeg ikke har prøvet før, siger ‘Zanka’.

En følelse, som han prøver at bearbejde bedst muligt.

– Jeg har brugt det meste af i går (tirsdag, red.) på at tænke over det og prøve at bearbejde nogle af de følelser, som man går med inde i kroppen.

Mathias ‘Zanka’ Jørgensen fortæller, at han går ud fra, Kasper Hjulmand bestemmer sig for den endelige EM-trup torsdag aften.

‘Zanka’ fik debut på det danske landshold i november 2008, og onsdag kom han ind til sin kamp nummer 37.

‘NK’ om vigtig Hjulmand-tackling: Var fan i tre sekunder

Han har scoret to mål på landsholdet og været med til en VM- og en EM-slutrunde i henholdsvis 2018 og 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P