3F Superligaen

FCM-profil er klar: Hver kamp er som en finale

Med FC Midtjyllands sejr over Brøndby søndag, er det nu usvigeligt tæt i toppen af 3F Superligaen. FC Midtjyllands Emiliano Martinez ser frem til at spille fire finaler i den resterende del af sæsonen.

Emiliano Martinez kæmper for at holde fat i bolden under FC Midtjylland mod Brøndby.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland sejrede søndag aften med 3-2 over Brøndby IF på MCH Arena i Herning.

Dermed er 3F Superligaen med fire runder igen tæt som sjældent set før.

Brøndby topper tabellen med ét point ned til FC Midtjylland og F.C. København, mens FC Nordsjælland har tre point op til førstepladsen.

Den tætte tabel betyder også, at der står meget på spil i hver enkel af de sidste runder.

Og er det umiddelbart noget, der passer FC Midtjyllands Emiliano Martinez ganske godt.

– Nu er hver kamp ligesom en finale. Det er vi klar på. Vi er tæt som gruppe, og det er vigtigt i den her del af turneringen, siger han til FC Midtjyllands egne platforme.

Den uruguayanske midtbaneslider bliver også spurgt ind til søndagens sejr.

– Det var en hård kamp, men vi er meget glade for præstationen og resultatet. Det havde vi brug, siger han.

Emiliano Martinez var med fra start i sin blot 12. superligakamp i indeværende sæson, hvor han har kæmpet en hel del med en skade.

FC Midtjylland møder næste gang AGF, mens Brøndby og F.C. København brager sammen. FC Nordsjælland og Silkeborg IF mødes i ‘el plastico’ på Right to Dream Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P