Bundesligaen

Rørt Reus efter flot kamp: Intet kan erstatte det

Marco Reus stopper til sommer i Dortmund efter 12 år som seniorspiller i klubben. I lørdagens kamp mod Augsburg startede han dog inde og leverede en flot præstation, som efterfølgende fremkaldte en personlig hyldest fra Dortmunds fans.

Foto

En vaskeægte Dortmund-legende.

Det er ikke for store ord at bruge om Marco Reus, der har været i klubben siden 2012, men til sommer stopper han.

Han ligner dog langt fra en spiller, som er færdig, og det er da heller ikke hans plan at gå på pension. Lørdag scorede han og lavede to oplæg i klubbens 5-1-sejr over Jess Thorups Augsburg.

Efter kampen blev han hyldet af Dortmunds fans, og det var noget, der betød rigtig meget for Reus.

– Det er ubeskriveligt. Der er intet andet, der kan erstatte, at drengene (fansene, red.) kalder dig frem, fortæller Marco Reus til Sky Sports, mens han bliver følelsesladet.

– Jeg er utrolig taknemmelig. Jeg har ingen ord.

Reus har dog stadig ét altoverskyggende mål med klubben: at vinde Champions League.

– Jeg håber, at vi ses på Wembley den 1. juni og forhåbentlig har endnu mere grund til at fejre. Vi har en kæmpe chance for at opnå stor succes på tirsdag. Vi er alle nødt til at underordne os dette mål.

Marco Reus har spillet 425 kampe og scoret 169 mål samt lavet 130 oplæg for Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P