Bundesligaen

Tysk målorgie: Jess Thorup og co. får endefuld af Dortmund

Der var fart over feltet, da Dortmund og Augsburg lørdag krydsede klinger. Det endte ikke kønt for sidstnævnte.

Marco Reus fejrer en scoring for Dortmund.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Borussia Dortmund
Borussia Dortmund
v v u t v
5 : 1
Slut
FC Augsburg
FC Augsburg
u t v t t
Y. Moukoko
4′
D. Malen
20′
Y. Moukoko
29′
M. Reus
34′
F. Nmecha
64′
R. Vargas
32′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Godt nok er Dortmund i Champions League-semfinalen.

Her vandt man senest det første af to indbyrdes opgør mod Paris Saint-Germain.

Men i den hjemlige liga har den tyske storklub langt fra været en stormagt i denne sæson, hvorfor man med få runder tilbage blot indtager femtepladsen.

Lørdag fandt Dortmund dog noget af Champions League-niveauet frem, da Augsburg blev banket med hele 5-1.

Særligt i første halvleg gik det gule hjemmehold målamok.

Således var stillingen efter 34 minut hele 4-1 til Dortmund.

Den stilling holdt indtil pausen, og i anden halvleg var det kun Felix Nmecha, der kom på måltavlen.

Youssoufa Moukoko scorede to af Dortmunds tre første mål, mens også Marcus Reus, der snart er fortid efter 12 år i klubben, fik vist sig godt frem.

Den 34-årige offensivspiller noterede sig således for to oplæg og en enkelt scoring.

I det ene tekniske felt stod Augsburgs danske cheftræner, Jess Thorup, der blot kunne se til, mens første halvlegs massakre udspillede sig.

Den tidligere FCK-træner har for længst sikret sit mandskab overlevelse, men med lørdagens nederlag er det nu tæt på umuligt at gøre sig forhåbninger om europæisk fodbold efter sommerferien.

Augsburg indtager således 10. pladsen med blot to runder igen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P