3F Superligaen

Neestrup har aldrig set noget lignende: Skal være bedre

F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, var alt andet end tilfreds med den første halvleg, som hans mandskab diskede op med i Herning fredag aften.

Jacob Neestrup var ikke begejstret for FCK's præstation mod FCM.
Foto. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

F.C. København havde det svært i de første 45 minutter på MCH Arena i Herning fredag aften.

Her havde FC Midtjylland kontrollen i samtlige af spillets facetter, og efter en halv time kom hjemmeholdet også foran med 1-0.

FCK fik sidenhen ædt sig ind i kampen, og i anden halvleg var det gæsterne, der sad på opgøret.

Den gode anden halvleg kastede dog ikke en scoring af sig for FCK, og i stedet endte midtjyderne med at sejre 2-0.

Efter kampen var FCK-cheftræner Jacob Neestrup ikke i tvivl om, at nederlaget skyldes de første 45 minutter.

– Jeg vil ikke bruge ordet bekymrende, men jeg vil ikke bare negligere det, som vi lige har set. Vi spiller dårligt i 45 minutter, hvilket er alt for langt fra skiven.

– Det er jo det, vi tager til efterretning, når vi sidder i bussen i fire timer. Der er jo fire timer hjem fra Herning, så der er jo rigeligt med tid til at se kampen igennem.

– Vi skal spille markant bedre. Jeg har aldrig nogensinde set os spille med så mange lange, ligegyldige pasninger, som vi gjorde i første halvleg. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har set det, sagde Jacob Neestrup til den fremmødte presse efter slutfløjt.

Med nederlaget har F.C. København nu et efterslæb på tre point op til FC Midtjylland.

Brøndby IF, der har spillet en kamp færre end FCK, er fortsat et enkelt point foran.

Jacob Neestrup og co. skal i aktion næste gang onsdag ude mod Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P