![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/fc-midtjyllands-traener-thomas-thomasberg-ceo-claus-steinlein-jubler-sejren-superligakampen-aab-midtjylland-pa-aalborg-1200x630.jpg)
Medie: FCM kæmper med belgisk klub om stor angriber
FC Midtjylland er interesseret i at hente Werder Bremens 22-årige angriber Nick Woltemade, men midtjyderne er ikke alene om at hente den høje angriber.
![FCM's ledelse fejrer en scoring](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/fc-midtjyllands-traener-thomas-thomasberg-ceo-claus-steinlein-jubler-sejren-superligakampen-aab-midtjylland-pa-aalborg-1024x771.jpg)
Han har spillet 19 kampe i Bundesligaen i denne sæson.
Nick Woltemade jagter dog fortsat sæsonens første scoring for Werder Bremen, men derfor er der alligevel følere ude på den høje tysker.
Blandt andet FC Midtjylland meldes interesseret i den 22-årige angriber. Det er tyske Bild, som kan berette om den danske interesse. Men også belgiske Royale Union meldes interesseret.
Den tyske angribers kontrakt i Werder Bremen udløber til sommer, og derfor kan Midtjylland, Royale Union eller en helt tredje klub få tyskeren gratis.
Woltemade var udlejet til SV Elversberg i 2022 og 2023, og kom retur til Bremen-klubben forud for denne sæson.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/03/fc-midtjyllands-traener-thomas-thomasberg-ceo-claus-steinlein-jubler-sejren-superligakampen-aab-midtjylland-pa-aalborg-261x176.jpg)
Han er startet inde tre gange for Werder Bremen i denne sæson, men altså fortsat uden mål til følge. I efteråret fik den 198 centimeter høje angriber debut på den tyske U21-landshold.
FC Midtjylland spiller fredag aften mod F.C. København i 3F Superligaen.