Premier League

Ratcliffe: Ikke sikker på Sheikh Jassim findes

Sir Jim Ratcliffe er ny mand i ejerkredsen hos Manchester United, og den 71-årige englænder bekræfter onsdag, at han fik konkurrence fra qatareren Shekih Jassim om opkøbet af klubben.

Jim Ratcliffe har budt på Manchester United.
Foto: REUTERS/Eric Gaillard.

Sir Jim Ratcliffe er ny medejer af Manchester United.

Tirsdag aften blev nyheden officielt præsenteret, og dermed sluttede et langt forløb omkring opkøbet af den engelske storklub.

Juleaftensdag sidste år meddelte Ratcliffe sin intention om at købe 25 procent af Manchester United, men forud var gået en budkrig med blandt andet qatareren Sheikh Jassim.

Jassim ønskede at købe hele klubben, men Ratcliffe lykkedes med at komme igennem med et opkøb af en fjerdedel af klubben.

Trods konkurrencen fra Sheikh Jassim, så er Ratcliffe i tvivl, han overhovedet findes.

– Ingen har nogensinde mødt ham, faktisk. Glazer-familien mødte aldrig. Jeg er faktisk ikke sikker på, at han eksisterer, udtaler Ratcliffe ifølge Daily Mail.

Jassim sprang fra i oktober sidste år, og dermed var vejen banet for Ratcliffes medejerskab af Manchester United, som han deler med den notorisk upopulære Familien Glazer.

Ratcliffe har kun gode ting at sige om amerikanerne.

– Jeg kender kun Joel og Avram, og de er, på trods af hvad du måske læser i pressen, meget rare mennesker, meget høflige, og de er entusiastiske tilhængere af Manchester United, udtaler Ratcliffe ifølge journalisten Ben Jacobs.

Ratcliffe vil have nyt stadion: Folk her betaler også skat

– På en måde tror jeg, det havde været den lette løsning for Glazer-familien at sælge det hele til qatarerne. For at være fair over for Glazers, så mente de, at den bedste løsning var at sælge til mig, fordi de mente, at det ville United have større gavn af.

Sir Jim Ratcliffe ejer 27,7 procent af klubben, og opkøbet har kostet den 71-årige englænder cirka ni milliarder kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P