Frustreret Svensson efter FCK’s pointtab
FCK-cheftræneren er træt af manglende mål.

FC København smed atter point mandag aften i Parken.
Det blev således til 1-1 hjemme mod OB.
Men ifølge FCK-cheftræner Bo Svensson, så var der mere at hente i kampen for den københavnske hovedstadsklub.
- Vi skaber jo rigeligt. Vi bør jo score tre eller fire mål. Men præstationen var rigtig god, siger han til TV 2 Sport.
Blandt årsagerne til pointdeleren er OB-keeper Viljar Myhra, mener FCK-cheftræneren:
- Der er flere ting i det. Målmanden redder et par gode, og så er vi ikke skarpe nok i de chancer, som vi har. To-tre gange redder de også på stregen, så der er noget held og dygtighed i deres forsvarsspil, og så mangler vi noget skarphed.
- Når man har så mange chancer, så skal man score flere mål, siger Bo Svensson.

FC København har kun hentet ét point i sine seneste tre Superliga-kampe.
Dermed er man nu blevet overhalet af FC Midtjylland, der har slået et lille hul på to point ned til FCK på andenpladsen.

FC København
OB












