Tyrkisk Fodbold

Officielt: Trabzonspor henter belgisk back i Dortmund

Trabzonspor har fundet afløseren for Jens Stryger Larsen, som skiftede væk fra den tyrkiske klub tidligere på året.

Thomas Meunier præsenteres i Trabzonspor
Foto: Trabzonspor

Thomas Meunier er på plads i Trabzonspor.

Den belgiske landsholdsback har længe været rygtet til den tyrkiske klub, som tidligere på året tillod Jens Stryger Larsen at skifte til Malmö FF.

Nu er afløseren på plads for danskeren, og den 32-årige belgier kommer til fra Dortmund i Bundesligaen. Det meddeler den tyrkiske klub på det sociale medie X.

Trabzonspor oplyser ikke, hvor lang en kontrakt, der er indgået med Meunier.

Trabzonspor ligger aktuelt nummer fire i den bedste tyrkiske række, men er hægtet af i kampen om mesterskabet i Süper Lig.

Den 32-årige back kom til Dortmund i 2020 fra PSG og nåede 84 kampe for den tyske storklub. Han er noteret for 62 kampe for det belgiske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P