FCM taber første træningskamp i Portugal til Molde Foto: Daniel Stentz.
3F Superligaen

FCM taber første træningskamp i Portugal til Molde

FC Midtjylland spillede fredag klubbens første træningskamp i Portugal, hvor norske Molde FK var modstanderen.

FC Midtjylland i træningskampen mod Molde.
Foto: Daniel Stentz.

FC Midtjylland tabte klubbens første træningskamp ved Atlantic Cup, da midtjyderne blev besejret med 2-1 af norske Molde FK.

Flere danske Superliga-klubber er disse dage i Portugal, hvor den står på træningsturneringen Atlantic Cup.

Ét af de hold er FC Midtjylland, der fredag mødte Molde FK.

Her kom midtjyderne skidt fra start, da nordmændende på et hurtigt mål, hvor Moldes Fredrik Gulbransen straffede et forsvar, der ikke var helt vågen i sydens sol, scorede til 1-0.

FCM fik dog bedre fat i løbet af første halvleg godt guidet af anfører Henrik Dalsgaard, mens Juninho også sendte et hovedstød på overliggeren.

Moldes målscorer, Frederik Gulbransen, fortsatte de gode takter, hvor nordmanden havde en god mulighed på en kontra i slutningen af første halvleg.

Kort før pausen fik FCM dog sat et godt pres ind mod Moldes mål, hvor Juninho endnu engang var manden bag en stor chance, da brasilianeren blev sendt ned en mod en med Moldes målmand, Oliver Petersen. Desværre for midtjyderne formåede Juninho ikke at omsætte chancen til mål.

FCM-målmaskine ramt af skade – tvivlsom til sæsonstart

I anden halvleg fortsatte FC Midtjylland jagten på det udlignende mål, hvor især tyrkiske Aral Simsir flere gange viste sine enorme kvaliteter.

Det var dog Molde, som kom først frem til en stor chance, da et frispark blev sparket på overliggeren.

Efter 71 minutter kom den forløsende udligning endelig for Superliga-mandskabet, da et hjørnespark fra Aral Simsir fandt vej til Mads Bech Sørensen, som kunne sende bolden i mål til 1-1.

Desværre for midtjyderne holdte 1-1 resultatet kun i 12 minutter, da Molde i det 83. minut scorede til 2-1. Her faldt målet efter en dårlig clearing af FCM-forsvaret, hvorefter bolden blev sparket i mål fra kanten af feltet uden chance for Fraisl i målet.

FC Midtjylland i træningskampen mod Molde.
Foto: Daniel Stentz - fcm.dk

Den norske scoring blev også den sidste i træningskampen, hvilket betød, at FC Midtjylland måtte gå fra banen med et nederlag på 2-1 til Molde.

Ulvenes næste kamp ved træningsturneringen i Portugal er mandag den 5. februar, hvor svenske IFK Göteborg er modstanderen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer