3F Superligaen

FCM-målmaskine ramt af skade – tvivlsom til sæsonstart

FC Midtjyllands Franculino har pådraget sig en skade. Det er endnu for tidligt til at sige noget om, hvor længe han forventes at være ude.

Peter Sand, FC Midtjylland, bekræfter, at Franculino er skadet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

12 mål og fem assists på 919 minutter.

Det er, hvad Franculino står noteret for i denne sæson på tværs af de forskellige turneringer.

Derfor er det også skidt nyt for FC Midtjylland og klubbens fans, at den 19-årige angriber er blevet ramt af en skade med kun lidt mere end to uger til sæsonstart.

FC Midtjylland er i skrivende stund i færd med at spille en testkamp mod norske Molde ved Atlantic Cup i Portugal.

I forbindelse med kampen oplyste Superligaens aktuelle førerhold på sin hjemmeside kort før startfløjt, at Franculino var blandt spillerne på klubbens skadesliste. Det blev dog ikke beskrevet yderligere.

Sidenhen har FCM’s fodbolddirektør, Peter Sand, knyttet en kommentar til situationen.

– Han blev skadet til træning i går (torsdag, red.) og det er selvfølgelig ærgerligt. Vi ved ikke, hvor længe han er ude. Det skal sundhedssektoren have lov til at vurdere, så det er for tidligt at sige.

Tror du, at han bliver klar til forårspremieren?

– Det kan jeg ikke vurdere, og det skal vores sundhedsstab have lov at gøre. Vi må se, siger han til campo.dk

FCM-stopper er imponeret over effektiv holdkammerat: Meget uforudsigelig

FC Midtjylland tager hul på forårssæsonen med et vaskeægte topbrag den 18. februar.

Her venter et opgør mod Superligaens aktuelle andenplads, Brøndby IF, på Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P