3F Superligaen

Thomasberg om jagten på toppen: Vi har ikke toppet endnu

FC Midtjylland er ubesejret i 10 superligakampe i træk efter mandagens storsejr i Silkeborg. Thomas Thomasberg mener dog, at FCM stadig ikke har vist sit topniveau endnu.

Thomas Thomasberg i aktion som FC MIdtjylland-træner i Superligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

10 kampe i træk som ubesejret i Superligaen.

Sådan lyder statistikken for FC Midtjylland efter holdets stensikre sejr over Silkeborg IF mandag aften.

Det betyder også, at FCM har kæmpet sig op på en delt førsteplads med F.C. København til trods for en lunken sæsonindledning. Holdets træner, Thomas Thomasberg, kalder stimen nødvendig for at holde trit med de andre tophold:

– Stimen var nødvendig for at vi kunne komme derop, hvor vi er nu. De andre hold har lavet rigtig mange point, og både os og FCK har over to point i snit. Vi har lavet rigtig mange mål og slået de andre tophold; Nordsjælland sidste runde, Silkeborg i dag og FCK tidligere, siger han ifølge FCM’s hjemmeside.

Samtidig er han ganske sikker på, at hans trup endnu ikke har vist sit fulde potentiale endnu:

– Det er også positivt, at jeg faktisk ikke tænker, vi har toppet endnu hverken kollektivt eller individuelt. Der er spillere, som ikke har spillet særligt meget sammen endnu, så der er endnu mere at gå på. Vi håber på at slutte ordentligt af og så fortsætte i foråret, fortæller Thomas Thomasberg.

Mandag den 4. tager FC Midtjylland mod arvefjenderne Viborg FF i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P