Danmark er EM-klar – her er drømme- og mareridtspuljen
Hvem er drømme- og skrækmodstanderne for Danmark ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland? Se Danmarks drømme- og mareridtspulje her.
De fleste hold til sommerens EM-slutrunde i Tyskland er nu fundet efter kvalifikationens sidste kampe blev færdigspillet tirsdag aften.
Danmark gik som bekendt videre, efter det lykkedes herrelandsholdet at slå Slovenien 2-1 i Parken fredag aften.
Men hvem kan Danmark så risikere at komme i EM-pulje med, når det til sommer for alvor går løs i det fodboldgale Tyskland?
Se Danmarks drømme- og mareridtspulje ved EM 2024 herunder
Danmark er havnet i andet seedningslag efter førstepladsen i gruppe H. Det betyder, at vi under alle omstændigheder ikke kommer til at møde Albanien, Rumænien, Østrig, Ungarn eller Tyrkiet, da de alle er i samme seedningslag. Derudover er alle andre hold en mulighed.
Mareridtspuljen
- Portugal
- Danmark
- Holland
- Italien
Det eneste hold, der vil være til debat som værende den værste modstander at trække i denne pulje i Portugal fra første seedningslag.
Her kunne man også fremhæve Frankrig og England, men portugiserne har vist skræmmende styrke i EM-kvalifikationen, hvor det blev til 10 sejre i 10 kampe. Samtidig har Danmark ved flere lejligheder – ikke mindst i Nations League – bevist, at det er muligt at spille lige op med Frankrig.
Fra tredje seedningslag ser Holland stærkest ud på papiret, selvom Skotland har imponeret, imens Italien er klart stærkest i fjerde seedningslag.
Drømmepuljen
- Tyskland
- Danmark
- Tjekkiet
- Serbien
I drømmepuljen finder vi Tyskland fra første seedningslag. Tyskerne har ikke spillet en kamp af betydning siden VM i 2022, og i testkampene har de vist svaghedstegn. Senest tabte Die Mannschafft med 2-0 til Østrig.
Tjekkiet lander i puljen fra tredje seedningslag. Tjekkerne kom på en andenplads i deres pulje efter Albanien, men der har været uro i baglandet.
Først blev tre spillere suspenderet fra holdet for at tage i byen, imens de befandt sig i landsholdslejren, og efterfølgende stoppede landstræner Jaroslav Silhavy i jobbet.
Til sidst kommer Serbien ind, de holdet ser svagest ud af Italien og Serbien. De sidste hold i fjerde seedningslag lærer vi dog først at kende, når playoffkampene er blevet færdigspillet den 26. marts 2024.
Se alle seedningslagene herunder:
Hvornår er lodtrækningen til EM 2024? – Få svaret herPot 1:
- Tyskland
- Frankrig
- Portugal
- Spanien
- England
- Belgien
Pot 2:
- Danmark
- Albanien
- Rumænien
- Østrig
- Ungarn
- Tyrkiet
Pot 3:
- Holland
- Slovenien
- Slovakiet
- Skotland
- Tjekkiet
- Kroatien
Pot 4:
- Schweiz
- Italien
- Serbien
- Vinder af playoff A
- Vinder af playoff B
- Vinder af playoff C
Bosnien-Hercegovina, Israel, Wales, Polen, Estland, Georgien, Luxembourg, Grækenland, Kasakhstan, Finland, Ukraine og Island skal spille playoffkampe om de resterende pladser.