Antony blev droppet af landsholdet på grund af voldsanklager: Det er ikke sandt
Antony var udtaget til det brasilianske landshold, men blev efterfølgende sat af holdet igen, efter han blev anklaget for vold af ekskæresten.
Antony er havnet i lidt af et stormvejr.
Manchester United-kanten er blevet anklaget for vold af ekskæresten Gabriela Cavllin, og det har også fået sportslige konsekvenser.
Sidenhen blev han nemlig smidt af det brasilianske landshold, selvom han selv fastholder sin uskyld.
I et interview med brasiliansk TV forklarer han, hvordan han reagerede på nyheden om, at han ikke skulle møde ind i landsholdslejren:
– Det var hårdt. Det gjorde mig virkelig ked af det, fordi det er noget, jeg er 100 procent sikker på ikke er sandt. Det er ikke nemt. Vi arbejder og kæmper for at gøre vores drømme til virkelighed – endnu mere når vi spiller for Brasilien, siger Antony ifølge BBC.
Anklagerne mod Antony lyder blandt andet på, at han skulle have nikket Cavllin en skalle, så hun skulle tilses af en læge grundet en flænge.
Derudover beskyldes han også for, at have slået hende hårdt i brystet, så hendes implantat bristede og skulle repareres ved en operation.
Manchester United melder ud om voldsanklagede Antony – politiet er involveretBrasilien vandt natten til lørdag 5-1 over Bolivia. Her var Neymar den helt store historie, da han overhalede selveste Pelé på Brasiliens topscorerliste.