International Fodbold

Drama til det sidste: To røde kort i overtiden, da Maxsøs Rapids mødte Uhre-løse Philapelphia

Philadelphia Union vandt natten til søndag over Colorado Rapids, hvor Andreas Maxsø var med fra start.

Den tidligere Brøndby-spiller Andreas Maxsø kom ikke til at spille mod Mikael Uhre, da Colorado Rapids mødte Philadelphia Union i MLS.
Isaiah J. Downing/Reuters/Ritzau Scanpix

Natten til søndag var der lagt op til Brøndby-derby i MLS.

Andreas Maxsø og Colorado Rapids spillede mod Philadelphia Union, der har Maxsøs tidligere holdkammerat Mikael Uhre på holdet.

Desværre for den tidligere Brøndby-bomber holdt en skade ham ude af opgøret, men kampen bød stadig på masser af underholdning.

Selvom Colorado startede med at tage føringen efter en straffesparkscoring, vandt gæsterne fra den amerikanske østkyst alligevel kampen med to hurtige scoring på hver side af pausen.

Comebacket var dog langt fra det eneste drama kampen havde at byde på.

Fjerdedommeren endte med at tildele mere end 14 minutter tillægstid, hvor begge hold fik tildelt et rødt kort.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Først var det Rapids-spilleren Braian Alejandro Galvan, der blev sendt i bad i det niende overtidsminut. Fem minutter senere fik han følge af Union-spilleren Jesus Bueno, der kun nåede at være på banen i ni minutter.

Med de tre point ligger Philadephia Union solidt i svinget til at kvalificere sig til playoff-kampene i Eastern Conference, hvor holdet ligger nummer fem ud af ni hold, der kvalificerer sig.

I Western Conference ligger Andreas Maxsø og Colorado Rapids på en tiendeplads.

Kunstig intelligens giver svaret: Her er fodboldhistoriens bedste transfers

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P