Europæisk Fodbold

Nye ansigter, nye idéer: Her er trænertalenterne, der er klar til at overtage fodboldscenen

2022/23-sæsonen har budt på enormt mange trænerfyringer i de bedste europæiske ligaer, og flere topklubber skal på trænerjagt til sommer. Denne artikel sætter fokus på trænertalenterne, der meget vel kan blive de nye store fodboldtænkere.

Fodboldeuropa har været ramt af en fyringsepidemi.

Med 15 trænerfyringer har Premier League-klubberne sat ny fyringsrekord for en enkelt sæson, imens LaLiga følger trop med 12 udskiftninger på trænerposterne.

De mange fyringer har også ramt topklubber som Chelsea og Tottenham, der skal ansætte permanente trænere til sommer. De to klubber har til sammen haft syv forskellige trænere i indeværende sæson.

Samtidig er der i topklubber som PSG og Real Madrid uro omkring cheftrænerne af forskellige årsager. I Paris er Christophe Galtier udskældt for en dårlig sæson, hvor klubben igen var langt fra at vinde Champions League. I Madrid er den legendariske træner Carlo Ancelotti det brasilianske fodboldforbunds favorit til jobbet som landstræner.

De ledige trænersæder i de bedste ligaer åbner døren for, at nye unge trænernavne kan indtræde på den største scene. Her på campo.dk har vi sat os for at kaste lys på nogle af de trænertalenter, der af den ene eller anden grund har imponeret i indeværende sæson.

Kriterierne for at komme på listen er simple. Træneren skal have mindre end fem års erfaring som cheftræner og samtidig må vekommende ikke have været træner i en etableret topklub i en top fem-liga.

Derfor går trænere som Mikel Arteta og Julian Nagelsmann glip af den enorme ære, det er, at figurere på listen, da begge har trænet allerede har trænet en topklub. Begge ærgrer sig garanteret enormt.

Samtidig indgår Roberto de Zerbi heller ikke, selvom hans Brighton-hold er blandt de bedst spillende i Premier League, da han har været træner siden 2016.

Med det sagt er det blevet tid til at præsentere det første navn på listen over trænere, der på sigt skal føre trænerarven fra Pep Guardiola, Jürgen Klopp og Carlo Ancelotti videre.

Følg Campo på Facebook

Arne Slot:

Hollandske Arne Slot er hjernen bag Æresdivisionens næstbedste defensiv og tredjebedste offensiv.

Hans hold, Feyenoord, ligger samtidig komfortabelt i spidsen af rækken med otte point ned til PSV på andenpladsen og kun fire kampe tilbage. Samtidig har holdet kun tabt en eneste ligakamp i hele sæsonen.

Under Slot har Feyenoord i sæsonen et pointgennemsnit på hele 2.43 per kamp ifølge Footystats, og holdet scorer i gennemsnit 2.39 mål.

Udover succes i den hjemlige liga, var Feyenoord også tæt på at slå Jose Mourinhos Roma ud af Europa League-kvartfinalerne. Den afgørende kamp i Rom gik i overtid, hvor kræfterne desværre for hollænderne slap op. Holdet tabte 4-1 efter Paulo Dybala et minut før den ordinære tid sikrede overtiden.

Succesen er desuden kommet tidligt i karrieren. Det er kun Slots anden sæson i spidsen for Feyenoord, og hans eneste tidligere erfaring som cheftræner på højt niveau ligger hos AZ Alkmaar, som han var træner for fra juni 2019 til december 2020.

Derfor er han ifølge ESPN også regnet som en seriøs kandidat til det ledige trænersæde i Tottenham sammen med Julian Nagelsmann.

Udover succes i den hjemlige liga, var Arne Slots Feyenoord ikke langt fra at slå Roma ud af kvartfinalen i Europa League. Holdet tabte dog efter forlænget spillettid i Italien.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har andre sagt:

– Det bedste ved Arne Slot er, at han måske er den bedste angrebsorienterede træner, jeg har set de sidste 35-40 år i Feyenoord. Han minder meget om Pep Guardiola. Hans idéer er meget lignende, han er en massiv fan af Pep.

– Han spiller ultra-offensivt, han er nærmest sindssyg. Ikke på sidelinjen, men det er fantastisk at se, hvordan han har forvandlet en gennemsnitligt hold til en vidunderlig angrebsmaskine.

Sådan sagde den hollandske fodboldekspert Marcel van der Kraan om den 44-årige træner til Talksport i slutningen af marts, og det er svært at være uenig.

Ifølge whoscored.com har Feyenoord gennemsnitligt mere end 20 afslutninger per kamp i Æresdivisionen – flest af alle hold – hvor 10,9 af dem er indenfor målfeltet.

Desuden er holdet også det hold i ligaen, der har flest afleveringer, der ender med en afslutning. Hele 15,7 gange per kamp, spiller holdet sig frem til målchancer.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Bo Svensson:

Næste træner på listen er ingen ringere end danske Bo Svensson.

Den tidligere F.C. København, Gladbach og Mainz-stopper overtog trænersædet i sidstnævnte klub i starten af 2021, hvor holdet lå fem point under nedrykningsstregen.

Hans eneste tidligere trænererfaring, inden han blev ansat, var fra Mainz’ U19-hold og Red Bull Salzburgs reservehold, Liefering.

Den manglede erfaring var dog ingen hindring for danskeren, der transformerede Mainz fra nedrykningsfavorit til midterhold på ganske få måneder.

Holdet endte på en 13. plads i den sæson, og i den efterfølgende 2021/22-sæson kom holdet på ottendepladsen med 15 point ned til 16. pladsen, der spiller nedrykningsplayoff.

Bo Svensson overtog Mainz i 2021, og siden da er holdet gået fra at være med i nedrykningskampen til at ligge i Bundesligaens øverste halvdel.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Også i denne sæson har Mainz fortsat leveret positive resultater. Holdet ligger igen på ottendepladsen, men har i skrivende stund kun tre point op til sjettepladsen, der udløser en plads i Conference League efter sommeren.

Det har andre sagt:

Som sagt har Bo Svensson en fortid i Red Bull Salzburg, hvor han blev håndplukket af ‘Gegenpress-godfatheren‘ Ralf Rangnick til at træne fremtidens stjerner i Salzburg.

I et interview med BT tilbage i 2021 udtalte Rangnick blandt andet, at Bo Svensson var et af de mest spændene trænernavn i Bundesligaen. I samme ombæring fik han sammenlignet ham, med nogle af de største trænere i verden:

– Hvis han fortsætter på denne måde i Mainz, er det kun et spørgsmål om tid – for hans næste skridt vil blive en større klub. Ligesom Jürgen Klopp gjorde, da han skiftede fra Mainz til Dortmund, eller som Thomas Tuchel.

Ralf Rangnick har tidligere haft flere store trænernavne under sine vinger, heriblandt Julian Nagelsmann, Dortmunds succestræner Marco Rose og ikke mindst førnævnte Thomas Tuchel.

Kendetegnet for disse trænere er en intensiv spillestil, hvor det forventes af spillerne, at de arbejder hårdt uden bolden. Det gør sig også gældende for Bo Svenssons spillere i Mainz.

Holdet er det mandskab, der har løbet næstflest kilometer sammenlagt i Bundesligaen. Det samme gør sig gældende i antal sprinter og højintense løb, hvor holdet henholdsvist har gennemfører 242.8 og 749.9 per kamp ifølge bundesliga.com.

I begge tilfælde er det bedre end Marco Roses Dortmund, og Bayern München – der både har været trænet af Julian Nagelsmann og Thomas Tuchel i sæsonen.

Xabi Alonso:

Fra én Bundesliga-træner til en anden.

I Xabi Alonsos tilfælde danser vi på en knivsæg, når det skal vurderes om spanieren opfylder kriterierne for at komme på listen, da Leverkusen i mange år har været en del af toppen i Bundesligaen.

I campo.dk’s interne dommerpanel har vi dog vurderet, at han fortjener sin plads på listen og al den hæder, der medfølger, eftersom han overtog et hold, der lå næstsidst i ligaen med fem point efter otte runder.

Siden ansættelsen har Xabi Alonsos Leverkusen ikke set sig tilbage. Holdet røg godt nok ud af Champions League, men til gengæld er de nået til semifinalen i Europa League, hvor Roma venter.

I Bundesligaen ser det også meget lysere ud end tilbage i oktober, hvor Real Madrid-legenden blev ansat. Siden da har holdet vundet 13 ud af 23 kampe og ligger lunt i svinget til igen at kvalificerer sig til europæisk fodbold i næste sæson.

X(abi) factor: Er han den næste store spanske manager?

Det har andre sagt:

Ligesom de andre navne på listen er Xabi Alonsos trænererfaring ikke den største, da han kom til klubben. Indtil da havde han kun været træner for Real Sociedads B-hold og Real Madrids ungdomshold. Det var dog ikke noget, der afskrækkede Leverkusens sportdirektør, Simon Rolfes, fra at tage chancen:

– Det faktum, at han ikke havde erfaring, var ikke noget problem. Ingen har erfaring i begyndelsen, og i sidste ende handler det hele om personen.

– Jeg vidste en del om ham på forhånd, fordi han spillede med nogle af de gutter, jeg kender. Han er en stor tænker. Altid koncentreret, og altid med fokus på, hvordan vi kan forbedre os og løse situationer. Og så er det åbenlyst, at han forstår spillet, siger Rolfes.

Den manglenede erfaring på trænersiden har Alonso til gengæld som spiller.

I en lang og gloværdig karriere har Alonso spillet for blandt andre Liverpool, Real Madrid og Bayern München, ligesom han i årrække var en vigtig del af midtbanen på det spanske landshold, der dominerede verdensfodbolden i starten af 2010’erne.

I den tid har han spillet under nogle af de største navne i verdensfodbolden. Carlo Ancelotti, Jose Mourinho, Rafael Benitez og Pep Guardiola er blot nogle af de trænere, som spanieren har haft mulighed for at lære fra.

Xabi Alonso deler ud af sin store erfaring som topspiller til stortalentet Florian Wirtz.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Will Still:

Er du fan af det computerspillet Football Manager, har du måske hørt om William Still.

Will, som har foretrækker at blive kaldt, har aldrig selv spillet professionel fodbold, men opdagede i stedet glæden ved at være træner gennem det populære spil.

Siden da har den 30-årige belgier med engelske rødder læst fodbold på universitets niveau, ligesom han han i øjeblikket er ved at tage UEFA’s højeste træneruddannelse, Pro Licens. Til dagligt er han træner for Ligue 1-holdet Reims, der har overrasket positivt i denne sæson.

Det er et krav til klubber i de højeste nationale ligaer, at træneren har UEFA Pro Licens. Det betød, at Reims var nødt til at betale en bøde på 25.000 euro per kamp, hvor Will Still var træner indtil han begyndte sin træneruddannelse.

På 10 har Will Still arbejdet sig op gennem fodboldsystemet fra analytiker i bunden af den belgiske liga til cheftræner for Stade Reims i Ligue 1.
Foto Francois Nascimbeni/AFP/Ritzau Scanpix

Reims betalte dog gladeligt bøderne, eftersom trænertalentet har ført sit hold til en sikker niendeplads i Ligue 1.

Det skyldes blandt andet, at han har fået gang i det ellers tabte Arsenal-talent, Folarin Balogun. Den 21-årige angriber har været den store stjerne for holdet med sine 18 mål i 32 ligakampe.

Det har andre sagt:

– Dette er historien om at for at være en succesfuld fodboldtræner, behøver man ikke at have været spiller. Will Still er en sensation i Ligue 1. Den 30-årige inspirerer andre, der gerne vil være profesionelle fodboldtrænere uden en fodboldbaggrund.

– Han har vist, at han er mere end kvalificeret til jobbet.

Sådan skriver den spanske avis AS om den unge træner, der har arbejdet sig om i fodboldhierakiet.

Hans trænerkarriere startede i belgisk fodbold, hvor han blev ansat som videoanalytiker i Sint-Truiden. Herefter blev han assistent i Standard Liege, og efter flere stop på vejen kom Will Still til Reims.

Her har han implementeret en offensiv spillestil, og ifølge Footystats har Reims en expected goals (xG) på 1.75 per kamp. Holdet scorer dog kun 1.21 mål per kamp, hvilket i høj grad kan skyldes et begrænset spillermateriale.

Holdet afslutter nemlig i gennemsnit 14.45, hvilket er i den høje ende i Ligue 1.

Will Still har tidligere indrømmet, at han er stor fan af West Ham, og han er også blevet rygtet sammen med jobbet. Særligt efter flere utilstrækkelige præstationer under David Moyes i sæsonen.

Mod alle odds: Anti-establishment-klubben Union Berlin har kurs mod Champions League

Vincent Kompany:

Den sidste træner på listen er langt fra et ukendt navn.

Vincent Kompany er en sand Manchester City-legende, hvor han har været indblandet i nogle af klubbens største triumfer.

Efter den aktive karriere som spiller sluttede, blev belgieren ansat som cheftræner for storklubben Anderlecht i hjemlandet. Her fik han ikke den store succes, men det har han til gengæld fået i sin næste klub.

I sommer ansatte Burnley den tidligere City-stjerne efter klubbens nedrykning, og efter kun en enkelt sæson som træner i klubben, har Kompany ført Burnley tilbage til den bedste række. Og i dét i sikker stil.

Med en kamp tilbage af sæsonen har Burnley kun tabt tre gange, imens det er blevet til 28 sejre i 45 kampe. Til sammenligning har Luton på tredjepladsen tabt otte kampe, og det er det eneste hold udover Burnley, der har tabt under 10 kampe.

Vincent Kompany fejres af sine spillere efter oprykningen til Premier League. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har andre sagt:

– De har været utrolige i denne sæson. Så meget har ændret sig fra Sean Dyches trup fra sidste sæson fra en række lande, de aldrig har handlet fra før.

– Klubben er virkelig blevet transformeret med ændringerne Kompany har lavet, og spillestilen han har implementeret. Neutrale kommenterer nu, hvor dejligt, det er at se Burnley denne sæson, siger den tidligere Burnley-kant Glen Little til BBC.

Og han har ret.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Burnley har i flere år under Sean Dyche været billedet på klassiske engelske fodboldyder, hvor hårdt arbejde og lange afleveringer blev vægtet over poleret, teknisk fodbold.

Under Vincent Kompany har holdet i gennemsnit haft boldbesiddelse 65 procent af tiden per kamp ifølge footystats.

Boldbesiddelse er dog ikke alt, men Burnley har alligevel formået at udnytte det massive spilovertag til at laver masser af mål. Holdet har scoret 84 mål, hvilket er flest af alle i The Championship.

Vincent Kompany er allerede blevet nævnt som bejler til et større trænerjob. Sammen en række andre navne, er han blandt andet blevet nævnt i forbindelse med Tottenham-jobbet.

Fra afrikansk ‘børneklub’ til topscorer med prisskilt på en milliard – her er historien om Serie A’s nye nigerianske guldfugl

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P