3F Superligaen

Uwe Rösler: Derfor startede Nicolai Poulsen ude mod FCN

AGF-profilen Nicolai Poulsen var bænket til topkampen mod AGF af taktiske årsager ifølge Uwe Rösler.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nicolai Poulsen har været en fast bestandel af Uwe Röslers midtbane i denne sæson.

Søndag havde tyskeren dog valgt at lade midtbaneslideren starte på bænken til den vigtige kamp mod FC Nordsjælland.

Det var dog udelukkende af taktiske årsager, og selvom Rösler havde valgt at bænke Nicolai Poulsen, så har han stadig stor respekt for midtbanespilleren:

– Nicolai Poulsen er en rigtig, rigtig god fodboldspiller. Når jeg siger, at vi ønskede at spille fodbold og Nicolai Poulsen ikke startede inde, så er det ingen disrespekt mod ham overhovedet. Han er en klassespiller, der er meget vigtig for holdet og klubben, siger Uwe Rösler til Århus Stiftstidende.

– I dag var første gang, jeg ikke havde ham i startopstillingen hvor jeg havde mulighed for det, og han reagerede på bedste vis ved at tale med sine holdkammerater, støtte de to, der var valgt foran ham og kom på banen og gav alt, hvad han havde i sig.

– Det er DNA’et, vores klub skal have i fremtiden. Når en af de største spillere opfører sig sådan, så er det fantastisk, sagde Uwe Rösler.

Stolt AGF-anfører: Vi kan slå alle hold

Nicolai Poulsen fik kampens sidste 22 minutter, hvor han var med til at sikre 1-0-sejren i Farum.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P