3F Superligaen

Mads Hvilsom fik sit drømmeskifte: Jeg var ikke klar

Mads Hvilsoms drengedrøm om et udlandsskifte blev indfriet i 2015, da han skifte fra Hobro til Braunschweig. Han var dog ikke klar til mentaliteten i tysk topfodbold.

Den tidligere Superliga- og Hobro-spiller Mads Hvilsom skiftede i en ung alder til tysk fodbold.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Siden han var seks år gammel, drømte Mads Hvilsom om at blive solgt til udlandet.

Den drøm gik i sommeren 2015 i opfyldelse for ham, da han skiftede Hobro ud med Braunschweig i 2. Bundesligaen, men han havde svært ved at slå til i det tyske:

-At få lov til at være en del af sådan en transfer, for flere millioner endda, var jo kæmpestort, når jeg tænker tilbage på det.

– At jeg så ikke var klar til det og ikke gjorde det godt nok, da jeg kom ud og fik chancen i udlandet, det er jo noget andet sportsligt og mentalt, siger Mads Hvilsom til campo.dk.

Hvilsom fik for alvor sit gennembrud i den danske fodboldverden i 2014/15 sæsonen – inden skiftet til Tyskland.

Med 16 mål i Superligaen var angriberen en af profilerne for Hobro, der tog den bedste danske række med storm i klubbens første Superliga-sæson nogensinde.

Truppen var sammensat af deltidsprofessionelle spillere, der også skulle passe et almindeligt arbejde ved siden af fodbolden, men der var et godt sammenhold blandt spillerne. Det var en stor kontrast til mentaliteten i Braunschweig:

– De fleste har et indtryk af, at Hobro dengang var lejrbål og snobrød, og det var det også til tider. At komme ned til et helt andet setup, en helt anden mentalitet, en anden måde at gøre tingene på var nyt for mig.

– Der var fodbolddelen, hvor de (spillerne i Braunschweig, red.) var bedre end jer var, og det prøvede jeg at kæmpe helt vildt for. Så kan man sige, at den anden del var det mentale, hvor jeg knækkede lidt for hurtigt og ikke var helt klar til det, forklarer Hvilsom.

Hvilsom efter karrierestop: Jeg står i en identitetskrise

Se hele interviewet med Mads Hvilsom øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P