3F Superligaen

‘PC’ om Larsson: Han bliver et stort aktiv

F.C. København har lørdag hentet Jordan Larsson i tyske Schalke 04, og det er en spiller, som længere har været på radaren i København.

Peter 'PC' Christiansen har længe haft Jordan Larsson på radaren og han er sikker på, at svenskeren bliver et stort aktiv.
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

Han har fem måneder til at vise sig frem.

Jordan Larsson er kommet til F.C. København på en lejeaftale, der løber til og med juni.

Forårssæsonen skal parterne bruge til at se hinanden an, og så kan F.C. København til sommer vælge at udnytte den købsoption, som de har sikret sig.

– Det handler altid om kvalitet og potentiale i FCK, og Jordan har begge dele. Vi er overbeviste om, at han hurtigt kan finde fodfæste hos os og blive et stort aktiv, og så har vi foråret til at se, hvordan vi fungerer sammen, inden vi tager stilling til, om vi skal forsætte samarbejdet på længere sigt, siger sportschef i F.C. København, Peter ‘PC’ Christiansen.

Selvom københavnerne i første omgang ønsker at se den 25-årige svensker an, så kommer Jordan Larsson bestemt ikke til F.C. København som et ubeskrevet blad.

Officielt: F.C. København henter Jordan Larsson

– Han har prøvet sig selv af i nogle stærke ligaer, og især i Rusland viste han sin høje kvalitet over en lang og stabil periode. Det er en spiller, der har været på radaren i FCK længe, men den rigtige timing og mulighed har ikke været der før nu, lyder det fra ‘PC’ med henvisning til Larssons 83 kampe for russiske Spartak Moskva i perioden fra 2019 til 2022.

Ligesom både Anders Dreyer og Oliver Abildgaard blev Jordan Larsson i starten af 2022 ramt af den russiske invasion i Ukraine.

I april 2022 lejede Spartak Moskva Larsson hjem til svenske AIK, inden han den 5. august skiftede til tyske Schalke 04 på en fri transfer.

I den tyske bundklub er det dog langt fra gået, som Jordan Larsson selv kunne have ønsket. I 11 kampe er det således ikke blevet til nogen scoringer for den 25-årige offensivspiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P