3F Superligaen

Officielt: F.C. København henter Jordan Larsson

F.C. København har lørdag aften offentliggjort, at de har hentet svenske Jordan Larsson til klubben på en lejeaftale.

Jordan Larsson er ny spiller i F.C. København.
Foto: Torkild Fosdal

F.C. København har lørdag forstærket offensiven med en markant tilgang.

Ind er kommet svenske Jordan Larsson, som de danske mestre har lejet i bundesligaklubben Schalke 04 for resten af sæsonen.

Indeholdt i aftalen med den tyske klub er dog også en købsoption, som københavnerne kan vælge at aktivere.

– F.C. København er en meget stærk klub, der altid er mesterskabsfavorit og fast deltager i de europæiske turneringer, lyder det fra den 25-årige svenske landsholdsspiller.

Jordan Larsson blev i august hentet til Tyskland fra russiske Spartak Moskva, og selvom han i sommer skrev en kontrakt til sommeren 2024 i Gelsenkirchen, så vender han altså allerede nu hjem til Skandinavien.

– Jeg ser frem til at blive en del af holdet og klubben og vil arbejde hårdt for hurtigt at komme ind i tingene i FCK. Der er stadig en god periode frem mod første kamp i Superligaen, så jeg kan lære spillestilen og holdkammeraterne at kende.

– Jeg slutter mig til holdet med det samme og ankommer i god form, så jeg er klar til at bidrage, så snart træneren ønsker det, siger Jordan Larsson.

Officielt: Randers køber back i F.C. København

Jordan Larsson er søn af den legendariske svenske landsholdsspiller, Henrik ‘Henke’ Larsson, som blandt andet repræsenterede Celtic, Manchester United og FC Barcelona.

Helt så imponerende adresser har den nye mand i F.C. København endnu ikke under bæltet. Jordan Larsson har foruden Spartak Moskva og Schalke 04 spillet for Högaborgs BK, AIK, Norrköping og Helsingborg i hjemlandet samt hollandske NEC Nijmegen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I F.C. København er der selvsagt også stor tilfredshed med nyerhvervelsen.

– Jordan er dygtig såvel relationelt som individuelt og afslutter rigtigt godt med sin venstrefod, og han har vist, at han kan afgøre kampe i stærke ligaer.

– Han er en spiller med høj intensitet i presspillet, der vil passe godt hos os. Vi ser meget frem til at få ham ind på holdet og integrere ham i vores spillestil, siger cheftræner Jacob Neestrup.

Jordan Larsson får trøjenummer 25 i F.C. København – et nummer der senest blev båret af Mathias ‘Zanka’ Jørgensen i 2020-21-sæsonen.

F.C. København rejser i næste uge til Portugal, hvor klubben skal deltage i træningsturneringen Atlantic Cup på den portugisiske Algarvekyst.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P