2 min læsningMedie: Kane varm på forlængelse i Spurs fremfor United-skifte, hvis…

Harry Kane er blevet rygtet på vej til Manchester United. Men nu meldes han interesseret i en forlængelse med Tottenham. Der er dog nogle ting, der skal falde rigtigt ud den kommende tid.

2 min læsning
Harry Kane skulle være interesseret i at forlænge med Tottenham.
Foto: Oli SCARFF / AFP
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Harry Kane har haft et konstant højt målsnit for Tottenham gennem mange sæsoner.

Derfor er han også i flere omgange rygtet væk fra klubben i det nordlige London. Manchester City har angiveligt tidligere haft snøren ude efter den engelske landsholdskaptajn. Også Manchester United meldes interesseret i at hente Kane.

Men nu melder The Athletic-journalisten David Ornstein, at Kane skulle være interesseret i at forlænge med Spurs fremfor at skifte væk. Den kommende tid bliver dog afgørende for angriberens fremtid i klubben.

Med 18 måneder tilbage af sin kontrakt med Tottenham, nærmer tiden sig for at afgøre, om Harry Kanes fremtid ligger i London-klubben, eller om den 29-årige angriber skal fortsætte karrieren et andet sted.

Medie: Manchester United tilføjer Harry Kane til listen

Kontraktforhandlinger er ikke blevet indledt, da angriberen har været optaget af deltagelsen ved VM for England og klubbens travlhed i januars transfervindue.

Men når vinduet smækker i, skulle de to parter være interesseret i at kigge nærmere på en forlængelse. Harry Kane er angiveligt åben for at forlænge – hvis omstændighederne er de rette, skriver David Ornstein for The Athletic.

Ekspert tror ikke på Uniteds lappeløsninger: De skal gå efter Kane og Osimhen

Netop tilførslen af gode spillere og holdets udsigt til succes kan blive afgørende for, om angriberen vælger at forlænge med klubben. De kommende måneder afgør samtidig klubbens deltagelse i Champions League og FA Cup’en. Klubben er inden mandagens kamp mod Fulham på en femteplads i Premier League.

Harry Kane har i sin tid i Tottenham, som han skiftede til fra Leicester City i 2013, scoret 265 mål i 414 kampe. I denne sæson er det blevet til 17 mål i 28 kampe i alle turneringer. Han er blot ét mål fra at slå en klub-rekord, som du kan læse mere om i artiklen herunder.

Harry Kane nærmer sig historisk præstation: Prøver ikke at tænke på det

Tottenham og Kane spiller som nævnt mandag ude mod Fulham. Der er kick off klokken 21.00, og kampen kan ses på TV3 Max og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer